Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING 151
moed udvortes Ting, der indløber moed deres Egen fordeel, men
indbyrdes taaler lidet af hinanden, noget hengiven ere de fleeste
Oplendinger til sterk Drik, og gierne ved Runs vil yttre
Clam-merie, saa at hvis ikke frøgt for Øvrigheds Straf fraholt dem,
ville der neppe afgaae nogen samqvem eller Drikkegilde uden
disputter og Clammerier, som det synes ligesom den gamle Norske
Art endnu har levnet disse noget; De ere og lostigere end dem
ved Søesiden med Leeg og instrument Spil, saasom Langeleeg,
Lurhorn, Tromme og fiol».
Amtmand Hohn, hvis beskrivelse af amtet udkom i 17114,
deler ogsaa befolkningen i «Fjeldfolk og Søefolk».
«Tilstanden iblandt Almuen i Lister Amt er i
Fjeldbøig-derne ringe. Ved Søekanten og i de fleste Sogne i Mandals Amt
tindes de, som har lidet tilovers, naar Priserne paa Kornet ikke
ere altfor overdrevne».
«Søefolket, skjønt Bønder, ere mindre haardføre, holde sig
bedre Kost, naar det vil strække til, de har mindre Melk, og
hvad deraf tillaves, men bedre Korn og mere Fisk af Havet.
Klæderne er baade flere og bedre; det er ikke rart at se dem i
Trøjer af Klæde og Buxer af Seildug, de ere og skikkelig reene i
Linnet, særdeles om Søndagene, deres Huuse og Senge kjendelig
bedre end til Fjelds, Omgjængelsen er mere manerlig hos disse
end hos hine.
Qvindfolkene og de ugifte Mandfolk ere meget hengivne til
at pynte sig, især til Samlinger ved Kirke og andre Steder,
hvilket gaaer saa vidt, at Manden og Forældrene maa sulte
derfor.
Hos Bønder i Almindelighed har jeg ikke kunnet mærke
andet, end at de ere villige at efterleve de Kongelige Befalinger
i alt, hvad de formaae; men de vil være forvisset om, det er
Kongens Paabud, og er det ikke muligt for en Bonde at troe,
det Kongen ved sin Befaling paalægger ham de Ting, som ikke
kan fuldbyrdes eller efterleves.
Derimod findes mange iblandt dem, især de, som boe nær
Kjøbstaden, hvis Tænkemaade er slet, paastaaelig og mistænkelig.
Dette er gjerne de fattigste, og falde de snarest paa at mistænke
Øvrigheden for at være Aarsag udi de Paalæg eller andet, som
trykker dem, i saa Fald feile de ikkun Anfører, med hvilken de
skrige, indtil han tier.
Spørger man dem da, hvad det var de klagede ovier, saa
veed de det som oftest ikke selv, eller og deres Andragende er
af liden eller ingen Betydenhed.
Jo artigere man i Almindelighed er imod Bonden, jo mere
mistænkelig bliver han, og jo større Lyst har han til at gjøre
ondt; thi da troer han, at Øvrigheden er bange for ham, da
28 — Lister og Mandals amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>