Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4(>8
LISTER OG MANDALS AMT.
taler han om at reise til Kjøbenhavn, og dertil hjælper gjerne
hele Sognet ham.
Om beboerne af Lyngdal skriver han:
Folkets Tænkemaade i dette Sogn er ikke alt for
roesværdig; man finder kjendelig, at de vige fra Oplandsmandens saavel
i Mandom som godgjørende Egenskaber, hvoraf endnu noget kan
findes og er tilbage fra Alderdommens Tider. Man vil ellers
mærke jo nærmere man kommer Søekysten, jo mere viger god
Tænkemaade fra Almuesmanden, som bliver en blanding af frem
mede Nationers, Hollansk i Særdeleshed, med egen, hvilken
aar-sages af den almindelige Overgang af Mand- som Kvindekjønnet
og disses ved Tilbagekomsten bagvendte Sæder.
Forbindelsen med Holland fortsattes endnu, idet Hohn
skriver:
«Udvandringen skeer endnu, da Kjærnen af Landets Søefolk
søge til Holland og Engeland, saasnart de ere confirmerede ;
Forældrene kan hverken node eller overtale dem derfra.»
Om det økonomiske udbytte af disse reiser, mener Hohn,
at det kun var ringe, idet nogle efter hans mening kun bragte
hjem lidet eller intet af penge, som før omtalt.
Uisse langvarige ophold i Holland mellem alskens folk har
neppe altid havt en heldig indflydelse paa tænkemaadeu. A.
Faye fortæller i Christianssands Stifts Bispe- og Stifts historie
om en præst, som i 1745 irettesatte en mand for ægteskabsbrud,
men han flk det svar, at det var da underligt, at præsten vilde
gjøre saa meget væsen af sligt, «thi i Holland agtede man det
for ingenting».
Det er vanskeligt at give en karakteristik af en større
landsdels befolkning, dels fordi der i alle landets egne er folk af
forskjelligt lynne, og dels fordi der til en befolknings karakteristik
hører et nøie kjendskab til egnen, og endelig fordi det ved en
saadan undersøgelse kommer meget an paa de øine, som ser, og
de øren, som horer. Hvad én vil kalde sparsommelighed, vilde
en anden maaske kalde smaalighed, og hvad én kalder
mistænksomhed, kan en anden anse for forsigtighed.
Af vor tids forfattere og videnskabsmænd er der meddelt
forskjellige oplysninger om vestagdernes karakter og levevis,
saaledes af Eilert Sundt, Ludvig Daae, storthingsmand Fuglestvedt,
Constantius Flood, Thomas P. Krag, brigadelæge Arbo og
sprogforskeren H. Ross.
Dertil kommer da alle distrikslægernes indberetninger.
De fleste af disse iagttagere horer hjemme i amtet eller har
opholdt sig længe der, saa det kjendskab, de har til befolkningen,
er ikke ringe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
