Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 LISTER OC. MANDALS AMT.
Unegtelig tyder Skeibroks litterære arbeider paa megen humor
hos listerlændinger, men dette udelukker ikke, at baade Arbos
bemærkning og Krags skildring har sin gyldighed, om end med
begrændsning for individer med et lysere syn paa livet eller med
udviklet sarkastisk eller humoristisk evne.
Kystbefolkningen i amtet har gode sjøfolk; allerede den
mængde matroser, som optoges i den hollandske flaade, viser
dette, og det fremgaar af Constantius Floods skildringer, der synes
byggede paa indhentede gode oplysninger, at de som sjømænd og
lodser er dygtige og samvittighedsfulde folk, villige til at lægge
ud med fare for livet for at bjerge andres liv og gods. Det
synes og at dømme efter begivenhederne i krigsaarene fra 1807.
at de er flinke kapergaster, der slaas godt tilsjøs, hvor der er
noget haab om seier og vinding.
Omvendt siger alierede foged Tostrup, som anført, at ligesom
de gamles største lyst bestod i sværd at bruge og blod at
udgyde, saa er det nu vores folk den største afsky, og amtmand
Hohn beretter, at de havde saa stor afsky for militærtjenesten, at
de heller gav det meste af, hvad de eiede, end de med sin gode
vilje tjente som soldater. Eckstorm ligesom professor Daae i sit
arbeide om udvandringen til Holland omtaler ogsaa, at folk
vandrede ud for at slippe militærtjenesten.
En vis aandelig og legemlig veghed er, efter Arbo, et
fremtrædende træk hos Vestagders befolkning, og som soldat er han
ikke noget synderligt eftertragtelsesværdigt emne og maa
behandles med varsomhed, men da kan han ogsaa blive noksaa
bra. Han er fra barndommen kanske tildels daarlig ernæret og
kun lidet vant til udholdende legemligt arbeide.
H. Boss antyder, at denne ulyst til kongens tjeneste kunde
forklares af clen mangel paa evne til at fore sig i den
dansktyske disciplin, som ogsaa kom frem i egdernes stadige
sammenstød med de danske embedsmænd, hvilken forklaring ialfald ikke
slaar til nu, da den dansk-tyske disciplin ikke mere er. Hvis
egden fremdeles er nærtagen og paa eksercerpladsen let bliver
sær, misfornøiet, klagende eller fordringsfuld pukkende, saa maa
det vel have andre grunde. Arbo og Boss er enige i, at skjænd
fra husbondens side vilde knapt blive taalt, legemlig revselse
vilde være uhørt, hvilket Boss fortolker saaledes, at «egden er
ikke den træl, at han vil hundses eller hundse». Dette synes
imidlertid "ikke fuldt foreneligt med den udtalelse fra amtets ovre
bygder, som H. Boss anfører: «Paa Lista der eige dei kje
kvista; der kuiga dei bodnan i ænnen mæ ei torva, aa æ kje
torvaa fyre honnæ saa tege dei ei gamaal røj-gasill». Det synes
herved antydet, at man baade i de øvre og nedre bygder har
gjort den erfaring, at egden tager imod tugt ialfald i yngre aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
