Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BKl’OLKNING.
435
Ikke desto mindre ligner de billeder, man faar af
befolk-ningen fra de nævnte forfattere, ikke altid hverandre, og
befol-ningen er temmelig uensartet, ikke alene i forskjellige bygder, men
ogsaa inden samme bygd.
De ældre forfattere adskiller vistnok med rette kystfolket fra
fjeldfolket.
Sjøfart og sjobrug er vigtige næringsveie hos de förste, og
det kan da ikke forundre, at en befolkning, som har seet sig om
i verden, tænker anderledes end de, som har siddet hjemme.
Derhos har der gaaet stærke religiøse vækkelser over disse dele
af landet, og gjør det tildels endnu, saa at en del af bygden
kan være stærkt pietistisk, medens en anden grænd kan være
løssluppen med sands for sarkasme og historier.
En i amtet hjemmehørende forfatter Thomas l’. Krag skildrer
Listerlandet saaledes:
Her er intet berg, ingen hei, blot en og anden ældgammel
kampesten, under hvilken egnens kraaker og skjærer har tyet i
tusen aar, og ind under hvilken de endnu tyr, naar uveir
trækker op. Naar jeg gaar hen til vinduet, bliver jeg et halvt snes
huse var, låve og med torvrøg over.
I disse sidder listerfolket aaret rundt. Det er et trægt,
stilfærdigt folk, som tager sit veir og uveir ovenfra uden at synes
det ene eller det andet. Og de, der bor ved sjøen og river
næringen fra denne, tager ogsaa fisken, som den træffer til, uden
at mukke. Kommer der ingen fisk, og de maa sulte, saa er det
bestemt fra evighed i det store raad, at listerbonden skal have
det ondt det aar; men kommer den i store stim, saa ransager
de sit hjerte og vogter sig: Det er Herrens finger? En maa
ikke være tryg — trængselen kommer bagefter.
Livet er for dem en række dage med jevn graa himmel.
De tager det draabe for draabe. Ingen sørger over, at
ungdommen gik hen uden glæde, thi livets lyst er for dem synder,
som maa dræbes. Derfor høres aldrig en munter sang eller
en lystig latter. Bare salmer. Salmer for og efter maaltidet.
Salmer hver kveld. Og disse, som kan være sørgelige nok før,
gjøres endda sørgeligere ved en tungsindig jodlen paa sidste strofe.
Arbo bemærker om egderne:
«De har ogsaa vanskelig for at forstaa spøg — de tror man
vil have dem tilbedste — hvad vel ogsaa bunder i den medfødte
mistænkelighed; de mangler gemytlighed og humor, som
jæder-buen dog kan vise, hvorimod der er nok af kritisk sands og
klandrelyst.»
Hertil bemærker H. Ross:
«De forstaar ikke spøg og mangler gemytlighed og humor,
— i Velands og Jaabæks og Skeibroks land!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
