Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
I.ISTEK OG MANDALS AMT.
og samme herred faar særegne skolekasser, fattigkasser og
kirkekasser og ogsaa veikasser, da det ene af sognene maa bevilge
særskilt for at faa den vei, de trænger, og det hele apparat bliver
saa sonderrevet, at herredet bliver delt, som det heder: for at
undgaa splid og ulemper.
Amtet er da udstykket i mange smaa herreder, hvoraf hvert
enkelt magter lidet, og denne udstykning af herreder, der ogsaa
er almindelig i flere amter paa Vestlandet, er i dette amt drevet
temmelig vidt.
1 en officiel erklæring om deling af et herred heder det:
«Der har ofte været oppe veispørgsmaal, som det ene sogn
ingen interesse havde af at faa fremmet. Følgen har da været,
at det ene sogns repræsentanter har staaet hindrende iveien for,
hvad det andet sogns mænd har anseet for gavnligt, og er bevilg
ningerne alligevel givne, har de gjentagne gange faaet adskillig
lighed med en handelsaft’ære, idet det ene sogns mænd kun er
gaaet med paa bevilgningerne, naar de har kunnet opnaa en
samtidig bevilgning til et lignende foretagende i sit eget sogn.
At dette forhold vil skade den jevne udvikling vil indsees, og
det er høist usandsynligt, at det i fremtiden vil blive anderledes.
Nogen større bevilgning udenom, hvad man er nødt til at have
fælles, er mere end sandsynligt, man ikke bliver enig om. Den
ofte anførte grund mod herredernes deling, at smaa kommuner
vil orke saa lidet, naar det gjælder større foretagender, vil derfor
ingen betydning have her. Forholdet vil blive det samme, enten
herredet bliver delt eller ikke, idet sognene selvfølgelig ogsaa i
første tilfælde vil give bevilgninger, som svarer til den nytte, de
har af foretagendet.
I erkjendelsen af det uheldige i fælles kommunevæsen
har hvert af sognene sine særegne fattig-, skole- og kirkekasser,
ligesom man ogsaa har sit særegne ligningsvæsen. Desuden
har sognene gjentagne gange havt sine særegne veikasser, da det
ene af sognene for at faa sine veikrav gjennemførte, ofte har
maattet bevilge særskilt. Man har altsaa kun det egentlige
veivedligehold fælles. At fortsætte med at holde sammen et saa
sønderrevet apparat, indser man ikke, der er den ringeste nytte
meel. Det falder af sig selv, at det volder splid og ulemper, som
kunde undgaaes, om herredet var delt.
I en anden erklæring om et andet herred heder det:
Udstykningen af herrederne i bittesmaa sogneherreder er
meget uheldig af hensyn til den ringe økonomiske bæreevne
hos saadanne smaakommuner, der - - naar det engang imellem
gjælder at tage et lidt større løft — ikke magter noget, og
delingen vil yderligere udvikle den smaalige bygdepolitiske aand, der
desværre allerede før altfor ofte er for meget raadende i mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
