Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BKl’OLKNING.
af vore landskoinmuner. Enkelte kommunerepræsentanter anser
sig mangen gang nærmest kun som repræsentanter for den engere
grænd, ja undertiden gaard, som har faaet vedkommende valgt;
det skal da ikke bidrage til at udvikle videre syn og fremme
mere almenaand, at grændserne for vedkommendes distrikt rykkes
ham endnu nærmere ind paa livet.
Der er kun et herred, nemlig Vanse, som har over 5 000
indbyggere, to, som har over 4 000 indbyggere, nemlig Oddernes
og Lyngdal, lire, som har over 3 000 indbyggere, to, som har
over 2 000; fjorten herreder har kun mellem 1 000 og 2 000, og
otte herreder har under 1 000 indbyggere.
Eilert Sundt skriver i 1859:
Man kan tale om en kystkultur med et jevnere væsen og
mildere sæder og om en fjeldkultur af mere gammeldags art.
1 Hægebostad bliver der f. eks. endnu sunget viser og stev
af det slags, som fjeldfolket i Telemarken er blevet berømt for;
men ude mod kysten" og længer vesterpaa er deslige sange nok
mestendels forstummede.
Fjeldfolket i Hægebostad udmærker sig, efter Eilert Sundt.
baade ved legemlig raskhed og et livligt sind; men raskheden
og livligheden her kjender, mener han, lidet til dannelsens
selvbeherskelse og bryder let ud i vildskab.
Arbo mener, at den før omtalte anthropologiske tredeling af
befolkningen - kystbefolkningen, den ytre og indre dalbefolkning
— ogsaa gjor sig gjældende paa det aandelige omraade.
Kystbefolkningen og den ytre dalbefolkning staar hinanden nærmest
og ligner hinanden mest.
Kystbefolkningen roses for sin dannede og høflige optræden.
Befolkningen i den øvre del af dalene er, siger Arbo, i det
hele djervere, kjækkere, mere modståndskraftige folk med et
freidigere og mere aabent væsen, der dog ikke har det dannede
og noget indsmigrende tilsnit som den ytre dalbefolkning. Efter
sin fattige leilighed er de gjæstfrie, velvillige og snille, faar ogsaa
af amtmand Hohn et bedre skudsmaal end den ytre dalbefolkning
og staar ikke i naturlig begavelse, om end kanske i oplysning,
tilbage for den ytre.
Sædeligheden staar i det hele hoit i amtet, siger
distriktslægerne.
«Usædeligheden maa siges at være ringe overalt i distriktet.
Natteloberi kjendes ikke mere til, uægte børn er meget faa,
og veneriske sygdomme overmaade sjeldne. skriver
distriktslægen i Undal, og i lignende retning udtaler sig de andre
distriktslæger.
Eilert Sundt, som for halv hundrede aar siden anstillede
studier over sædelighedstilstanden i Norge, ytrer, at i Kristian-
’29 — Lister og Mandals amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
