Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING 173
I Fayes Norske Folkesagn og L. Daaes Norske Bygdesagn>
er der en hel del, som er hentet fra Lister og Mandals amt.
Man gjenfinder i disse sagn de samme overnaturlige væsener,
som overalt i vort land har levet i folketroen og digtningen.
Jutulen eller bergrøsen, ogsaa kaldet risen, i egnen omkring
Flekkefjord resen, ved Mandal og Kristiansand røsen, rysen, lever
i mange sagn og er ofte benyttet til at forklare forekomsten af
umaadelige løse fremmede blokke paa toppe af knauser eller i
andre paafaldende situationer, hvorhen de ikke godt kan være
forte af mennesker, ligesaa til at forklare andre paafaldende
naturhistoriske mærkværdigheder, som fordybninger i fjeldet, odder,
som paa en iøjnefaldende maade stikker ud i indsjøer eller havet
o. s. v.
Her er en del saadanne beretninger om jutuler eller riser
fra dette amt.
En rose paa den østre hei i Kvinesdal skulde stige over
til den anden side. Da han kom saa langt som under den anden
hei, faldt han. Han flk tag i en stor sten, og i denne greb han
med fingrene saa dybt, at mærkerne sees den dag idag. Stenen
kaldes Bøsestenen; den ligger et stykke udenfor Ytre Eigeland.
Nær gaarden Elve i Lund sogn er en odde, som stikker ud
i Lundevatn, og som kaldes Kjippe. En rise vilde drage odden
afsted og lægge den for Lundevatns udløb, som kaldes Struben.
Han havde næsten draget den fra det faste land, men dagen
kom over ham, og han steg da tversover hele vandet. Mærket
efter risens fod staar endnu i berget.
Da risen trak paa odden Kjippe, sagde han: Hadde æg
naa et fang mæ gjeideris, saa sku æg stemma Lunne-Vanne. .
Jutulstenen.
(Fra Mandalsdalen.)
Nedenfor Øislebø indsnævres Mandalen mellem fjeldene, og
bunden optages af Mandalselven, der gjennem Jutulfossen og
Haugefossen skummer nedover, til den ved Holmesland faar
roligere løb. Dalen indknibes mellem Stotaasen (og længere nede
Holmeslandsaasen) i vest og Jogelsaasen i øst. Elveleiet er saa
smalt, at vandet i flom ikke kan finde tilstrækkeligt afløb, men
stemmes høit op over markerne paa gaardene nærmest ovenfor.
Man har derfor ved minering udvidet elveløbet for at hindre den
store opdæmning af elven. Jogelsaasen slutter bråt af et stykke
ovenfor Jutulsfossen, og der dannes paa den nordre og østre side
nok en vandvei og et dalføre forbi gaarden Kome over Xomevatn.
Dette har kun afløb mod nord gjennem omtalte lille dal, og af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
