Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
LISTER OC. MANDALS AMT.
løbet kaldes Skaftet. Naar elven vokser lidt, gaar dens
vandmængde for en del ind i Nomevatn, og det siges, at her har i
gamle dage været dens løb, idet den fra vandets sydende har
fortsat gjennem Beiersbødalen og videre sydover enten ned i sit
nuværende leie ved Ytre Nøding eller gjennem et eget løb helt
til Hartmarksf jorden. I snævringen mellem Jogelsaasen og
Støt-aasen er der høie udoverhængende fjelde, især paa vestsiden, store
stenurer, og i bunden bruser elven.
En jutul var vred paa Nomefolket og vilde stænge elven
mellem Støtaasen og Jogelsaasen, saa dens lob blev langs Skaftet,
Nomevatn og derfra ud Reiersbødalen. For Nomefolket vilde da
store markstrækninger odelægges. Han stod paa Støtaasen og
kastede en vældig blok; men den for for langt, helt forbi
Jogelsaasen, og blev liggende nær Nome; det er Nomestenen . Anden
gang kastede han «Jutulstenen», der blev liggende under
istedetfor ovenfor fossen. Han hoppede da ned for at flytte den, hvilket
dog ikke lykkedes. Han stod tvers over elvelobet, og sporene af
hans vældige fødder sees paa begge sider af fossen. Jutulens
förste skridt dernæst var fra Støtaasen til Uslandsheien. Man
ser mærkerne efter, hvor han har siddet.
Andre siger, at jutulen stod vel en fjerding ovenfor med den
ene fod paa Borsaasen ved Heddeland og med den anden paa
Uslandsheien, da han kastede.
Navnene Jutulstenen og Jiitulfossen er ved afsvækning af
t til d blevne til Jødelstenen og Jødelfossen, som de nu
almindelig kaldes. Jutulstenen er nu for størstedelen sprængt bort,
da den var til hinder for tømmerflødningen, idet den laa midt i
elven. Kun ved noget lav vandstand kan man se levningerne.
— Faret efter jutulens fod sees tydelig nok paa elvens øst
side; paa vestsiden er det maaske ødelagt ved veiarbeidet.
En rise i Gyland tog en sten og vilde lægge den til bro
over Kvina ved Rafoss. I)a han kom til gaarden Aatland, blev
stenen for tung; han kastede den da, og den klovnede. Der
ligger den endnu og kaldes Klovstenen.
Laksen gaar igjennem L’ndalselven op til Oidnavatn, og der
stopper den midt paa vandet; den sees ikke i den øvre del af
vandet, uden at det er et ondt tegn.
Det heder, at i et stort fjeld, Hadberg kaldet, paa den vestre
side omtrent midt paa vandet, har der for været et bergtrold
eller en gubbe, som under vandet havde sat et gjærde af jern,
som standsede laksen. Naar man paa en af de øvre gaarde fik
en laks, blev dette anseet som et varsel om, at nogen paa gaarden
var feig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
