Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41)0
LISTER ()(i MANDALS AMT
Paa Kleplandssiden i Søgne har der fra gammel tid af været
seet en besynderlig gjet, som heder Kleplandsgjeten. Man hører
den kradse opefter fjeldene, og naar den kommer ned til elven,
stønner den. Den vil nemlig gjerne hen til Tofteland paa den
anden side af Søgneelven, men kan ikke komme over.
I Kvitefjeldet ved gaarden Eiken holdt sig engang en
bergmand. En kone, som gik til kvien for at "melke, horte flere
aftener, at bergmanden raabte: «Vil du bytte med mig i seks
gjeiter og en kjyr ?> Konen svarede ikke. En dag fortalte hun
dette for manden sin. Han sagde: Horer du det igjen, skal
du sige, at du vil have bukken med.» Da hun atter kom til
kvien, raabte bergmanden som for, og hun svarede, som manden
havde sagt.
Da konen næste morgen kom til kvien, var den bedste koen
taget, og bjælden var hængt paa en af grinderne. De seks gjeter
og bukken var sat istedetfor koen. Hyttet var godt; thi gjeterne
melkede meget.
Næste sommer, da folket drog tilstols med sin buskab, saa
de den bortbyttede ko staa høit oppe i Kvitefjeldet og raute
efter salt.
Der er ogsaa fisk, som er huldrefisk.
I Vanse i Langaagervatn, vestlig i en stor myr, er ørret,
som er forskjellig fra den almindelige; den er sortagtig, samt kort
og tyk og næsten saa fed som laks. Bønderne kalder den
huldrefisk og har den tro, at den ikke kan fanges, uden de uformærket
af alle gaar derhen og fisker i taaget veir med smaat regn; de
faar ikke mer end 5 ä (i stykker hver gang.
Aaskereien eller oskereien er, saaledes som under beskrivelsen
af Bratsberg amt omtalt, et dødningeridt, som nøiagtig svarer
til nygrækernes beretning 0111 Charon, som kommer paa en hest
for at. hente de døende, og hestens hale er en halv fjerdingvei
lang, og til hvert haar eller tagl i halen og manken knytter han
en af de døde.
Den rigtige forklaring af selve navnet er maaske den, som
afleder samme af en gammel genitiv o-skur rædsels , hvoraf
adjektivet oskurligr, rædselsvækkende, kommer, saa at aaskereien
eller oskereien, oskurreien skulde betyde det rædselsfulde ridt.
Da beretningen 0111 aaskereien horer hjemme blandt den rygske
folkestamme, kjendes dette dødningeridt vel i Lister og Mandals
amt, og der er da en række af gaarde, hvor den pleier dels at
ride gjennem, og somme steder sadler den af.
Naar aaskereien farer gjennem gaarden Fgglestveid i Øislebo,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
