Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING
179
standser den paa et berg, der lieder Kleivsberg. Her var under
gaardens förste bebyggelse dræbt en mand, og paa slige steder
standser aaskereien lielst.
Paa Søyland i Nes standser den foran et lius paa en
dørhelle, hvor der engang var skeet mannslag, d. e. slaaet ihjel
en mand.
Paa Skaaland i Lunde sogn var man sikker paa aaskereien
hver juleaften. Man horte den, naar den kom til Guldborgsbrokka.
et skar i heien vestenfor gaarden; da sagde de, der var ude:
Nu kan vi ligesaagodt gaa ind. Lidt efter kastede aaskereien
sæletøiet af paa taget, rystede sig, standsede lidt og reiste saa
videre.
I Gyland liar aaskereien for vane hver juleaften at ride
gjennem Fedjesdalstunef. Straks nedenfor gaarden nær en stor
sten pleier den sadle af, og da hores sadelspænderne klirre. I)en
sadlede ogsaa af mellem loerne. Engang vilde den ind i skaalen;
men (la raabte manden: Mara inne, mara ude! her er saks, her
er sværd, her er sigmundssvøba inne.> Da maatte den pakke
sig af gaarde.
Navnet sigmundssvøba skal egentlig betegne de risbundter
(«tusster»), der ved etslags forvoksning undertiden fremkommer
i birketræets grene. De kaldes andetsteds simonstusste. Navnet
har de nok efter den person, der ifølge endel folkesagn skal være
anfører for aaskereien. Ovenstaaende ord til beskyttelse mod
aaskereien ligner en formular, der i Fayes sagn anføres mod
maren, der plager folk i søvne.
Det heder fra Gyland, at aaskereien før red liver juleaften
gjennem Fosdalstunet; ikke sjelden sadlede den af ved dørstenen
hos en mand der paa gaarden. Engang tog den en mand med.
Paa Finsdal i Øislebo pleiede aaskereien at sadle af i
juletiden. Den begyndte sin reise 8 dage før jul og holdt paa til
over juledagene. Menuesker kunde den dog ikke skade andre
tider end juleaften mellem kl. 6 og 9. Juledrikken derimod
kunde den tage endog i løbet af hele 8 dage før jul, saasandt
der ikke var korset over den.
En pige, Guri. paa nævnte gaard blev borte sent en
juleaften. Langt om længe kom hun igjen, gik ind i stuen og
svingede sig paa hælen med de ord: «Ennaa kjerne Guri att; dæ
var godt, døkk inkje fandt hamen min; for ha di funne den,
saa had’ eg inkje kome att. Senere fortalte hun, at
aaskereien havde taget hende med til det næste sted, hvor den
sadlede af. Dette var paa Svinestadheien i Holme sogn.
Guri er navnet paa den kvinde, der rider i spidsen for
aaskereien og kaldes Guro, Rove-Guro, Rumpe-Guro o. s. v. Ved en
forveksling er det i sagnet her overfort paa tjenestepigen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
