- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
466

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LISTKR OG MANUALS AMT

har givet aasen navn. Roserne blev uenige, og den ene skjød
benet af den anden. Denne sidste hinkede henimod Barstad.
men da han kom saa nær, at han saa husene paa gaarden, døde
han. Han blev begraven i en haug, som endnu kaldes Røse
haugen; hans afskudte ben blev hauglagt paa Aabestad. Ved
Røsehaugens ostre ende slog Barstadfolket hver jul en skaal ol
ud og grov ned en kjernebete. Senere vokste endel asp paa
haugen; dem turde Barstadfolket ikke rore. Engang vovede en
mand sig op for at afhugge toppen, og han havde en øks i
haanden ; men den faldt fra ham, og eggen traf knæet. Manden
fik siden krum fod.

Paa gaarden Lien i Vennesla pleiede en gammel kone hver
lørdag at slaa ud kjernemelk i et gammelt hult lindetræ.

Paa hver af gaardene Vigeland og Omdal i Vennesla stod en
stor og gammel ek, hvortil man hver juleaften bar øl, grod,
brændevin, melk m. m., hvilke sager blev slaaet paa rodderne.

Om nogle gamle birketræer paa Fodnebø i Holme er der
spaaet, at naar de dør ud, lakker det mod verdens ende.

Paa Stausland i Sogne var en ask; om den sagde de gamle,
at der vilde times en en ulykke, hvis den huggedes.

I Hægeland slog man paa flere gaarde en skaal ol ved
rødderne af et træ nær husene, sædvanligvis en ask eller rogn. Det
hed, at aaskereien vilde da ingen skade gjöre paa juleøllet.

Paa Klingevolden paa gaarden Haartveid i Grindum stod i
gamle dage to birketræer, ved hvilke eiermanden hver lordag
lod tjenestegutten lægge en kjernebete og slaa ud et spand
kjernemelk, ligesom ogsaa humlen fra hver julebrygning blev
slaaet omkring dem. Humlen efter julebrygget skal efter sagnet
ogsaa være slaaet omkring en furu paa gaarden Bef snes i samme
herred.

I Lyngdal bar man ogsaa øl til visse træer.

I Bygland i Setesdalen gaar flere sagn om, at man lørdag
slog melk og lille juleaften øl ud ved bestemte træer til vetten i
den tro, at man da vilde have god lykke meel buskap, ager og
eng. Paa en gaard stod fire furutræer, som ikke maatte
nedhugges eller røres paa nogen maade.

Paa Kong Kolts haug, Løvdalshaugen, i Øislebø, paa endel
hauge paa Sjævesland i Øislebø og paa Greipstad i Greipstad
sogn slog man ligeledes ol ud hver jul, naar man bryggede.

Paa Fyglestveid i Øislebø holdt man ved dermed, indtil en
tjenestegut selv drak oliet op, uden at dette havde slemme følger.

Paa Lande i Halsaa bar man juleaften øl og grød til en
haug, hvorpaa der stod træer. Det bragte lykke med buskapen.

Andre træer, som har været gjenstand for dyrkelse, er f. eks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free