Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liKFOLKMNTi.
465
Det tor endnu hænde, at gaardmanden ved sin førstefødtes
fødsel henter et ungt træ fra skogen og planter det nær husene.
Træet er fra den tid guttens og fredes om. Sædvanen er fra
oldtiden og tør være den förste begyndelse til tuntræet. Mandens
egen vor eller skytsaand tænkte man sig boende i træet, og
hermed staar i forbindelse forestillinger i sagn fra somme egne,
f. eks. Telemarken, nemlig at tuntræet falmer, naar husbonden
kommer paa sottesengen, og visner, naar han dør.
Det er troligt, at det samme træ ogsaa senere vistes
ærefrygt. Det træ, som i sin tid var plantet ved den førstefødtes
fodsel, blev gaardens tuntræ, hvori gaardens skytsaand tænktes
at have sæde. Paa ham beroede for en stor del gaardens trivsel,
og med ham var det vigtigt at holde sig tilvens. Syntes træet
at do ud, maatte det varsle om ulykker og vække ængstelse.
Enhver ældre gaard har havt sit tuntræ. Træer, som er
opvoksede paa gamle gravhauge, om en saadan maatte findes i
gaarden, er ofte tuntræer. De gamle sædvaner, som man havde
at iagttage ligeoverfor haugens vette, har i dette tilfælde ogsaa
havt hensyn til træets vetter.
Man viser stor vedholdenhed i at iagttage de sædvaner,
som den nedarvede bevidsthed holdt for hellig, og disse sædvaner
hører hjemme i forestillinger og folketro, der skriver sig fra
hedenold.
Allerede tidlig begyndte de kristne prædikanter at ivre mod
dyrkelsen af hauge og træer (se beskrivelsen af Nordre Bergeuhus
bind I, pag. 644), hvilken dyrkelse blev betegnet som
djævle-dyrkelse, og følgen heraf har maaske været, at forestillingen om
haugens og træets vette afændredes og optog træk af andre
overjordiske væsener især naturvæsener; derved skabtes sandsynligvis
huldrefolket.
Storaker og Fuglestvedt nævner en hel række af tuntræer,
som er eller har været hellige, i dette amt, og hvor mad og ol
og andre gode sager hensattes ved juletid og andre tider; de
vokser ofte paa hauge, men forestillingen om den, som bor i
haugen, paavirkes ofte af andre overtroiske forestillinger, saaledes
at de ikke altid opfattes som dode vetter, stundom til og med
som reser.
Gaarden Eigeland i Konsmo skal have sit navn efter en stor
ek paa en haug midt i gaarden. For 2—3 menneskealdre siden
sattes hver jul et krus øl med kjød og lefser ved stammen.
1 gaarden Aabestads udmark i Nordre Undal ligger
Borgekniben eller Borgeaasen: den er steil paa tre sider. Ved foden
er et stort hul. Heri boede to røser, som kastede stene op paa
toppen af den steile Borgeaas, hvor de byggede en borg. Denne
HO — Lister og Mandals amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
