Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■474
I.ISTER OG MANDALS AMT.
dette godt igjen, lod vanten sig atter hænge paa solskinnet.
Endnu vises ved hans gaard Knahen en fordybning i et berg,
Bessestolen», hvor han hver morgen holdt bøn, og paa veien til
Liknes kirke (til hvilken fjotlændingerne sognede indtil 1670)
vises ved gaarden Haueland «Bessebordet», hvor han holdt sit
maaltid. Hver julemorgen var han trods den lange vei paa om
trent 6 mil den første i kirken. Endelig savnedes han en
juledag i kirken. Han kommer nok, død eller levende,» sagde
præsten, og straks begyndte kirkeklokkerne at ringe af sig selv,
thi nu kom den hellige Besses lig til kirken.
Det heder, at denne Besse skal have levet samtidig med en
anden sagnhelt i den samme bygd, Trond Hoskoldssøn fra Svinlot/.
om hvem det med fuld sikkerhed vides, at han levede i det
17de aarhundrede.
Denne bondehelgen skulde altsaa være betydelig yngre end
reformationen, og hvis dette er rigtigt, viser det, at katholske
forestillinger holdt sig længe.
Om flere præster, som kunde mere end sit fadervor, er der
sagn, Peder Clausson er før nævnt.
Den vise hr. Søren Schive er en saadan præst, der er
blevet en sagnfigur. I Bjelland præstegjeld i Mandalen har der
været tre præster efter hinanden, som alle hed Søren Schive.
De havde kaldet i over hundrede aar (1670—1782). Den ældste
af dem lever i erindringen, ikke alene i Bjelland, men rundt
omkring i en vid omkreds som en «vis» mand, der stod i
umiddelbar forbindelse med aanderne og kunde forudsige
kommende ting. Han var ikke alene en nidkjær præst, men ogsaa
en vældig jæger og drev ivrig paa tømmerhugst og trælasthandel
i flere bygder.
Før han kom til Bjelland, skal han have oplevet mange
eventyrlige hændelser, og man mener, at han har været
skibs-præst paa en ostindiefarer, og at han har døiet meget ondt i
tyrkisk fangenskab.
Han døde 1705 paa sin eiendonisgaard Fede, hvorfra hans
lig fortes til Bjelland kirke. Han skildres som en sværlemmet
og stærk mand med uhyre skjæg, og han levede i et og alt paa
bondevis og gik til sine annekser paa ski.
Hans sønnesøn blev i 1737, da han søgte Bjelland kald,
anbefalet af biskop Nærup som den, «der fremfor andre kunde
prædike det af almuen i Bjelland bedst forstaaelige gamle norske
fjeldmaal».
Da den vise hr. Søren Schive engang roede paa Øievatn i
Aaseral, mødte han, heder det, en kaptein med nogle liderlige
fruentimmer. Han begyndte at skjænde paa kapteinen, og denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
