Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UK l’O I.K MN O.
481
blive troldmand, skal man en St. Hansaften i stilhed skrabe
metal af kirkeklokken og sænke det ned paa et dybt sted i et
vand: «Æ vi kje meir sjaa Guds naade, end æ vi finne de
atte her paa vanne.»
Lærer man fra sig den kunst at binde og helbrede, saa
mister man evnen selv; derfor er det saa vanskeligt at faa lært
ordene.
Der kommer regn, naar skjæren bader sig, naar regnpiben
skriger, naar hakkespætten hakker paa husene, naar slæven er i
hokværvlen, naar kraaken bader sig, naar ravnen klunker, naar
ormen bloder, naar katten spiser græs, naar det «gliser» paa
fjeldene, efterat det har regnet. Endelig hvis man kommer til
at lægge en rive fra sig saaledes, at tinderne vender op.
Det bliver storm, naar ilden doner» i kakkelovnen, og naar
katten skjærper klørene eller leger med sig selv.
Uveir bliver det, naar faarene stanges, naar kraaken holder
sig i høet, naar solen trækker vand, naar man bærer riven
paa nakken.
Det bliver tort veir, naar der kommer en loppe i haaret,
og naar hønen spiser græs.
Nordlyset er gjenskin af silden, som stimer i havet. Træder
man paa det græs, som kaldes vildstraa, farer man vild.
Folkeviser Og digtning. Stor rigdom paa folkeviser og
stev og andre folkelige litterære frembringelser er der ikke i
amtet. Sammenlignet med Setesdalen og især med Telemarken
bliver fattigdommen paafaldende. De mange folkeviser, som
endnu i det 19de aarhundrede levede paa folkets læber i
Telemarken, mangler her, og af de talrige stev, som endnu findes i
Setesdalen, er i Lister og Mandals amt repræsenteret ved en og
anden reminiscens; de fleste er opbevaret i de videnskabelige og
litterære samlinger hist og her. En undtagelse danner Aaseral,
der fra gammel tid hørte til Raabygdelaget, hvor digtning af
stev har været stærkt paa moden, maaske til fortrængsel for
folkeviser og anden ældre digtning.
De fleste af de viser, stev o. s. v., som her meddeles, er
fra professor Moltke Moes samlinger og skyldes forskjellige
samlere og sprogforskere, fornemmelig: H. Ross, Fritzner, Storaker,
ældre optegnelser, visefugger o. s. v.
Blandt de ældre folkeviser, som er levnet, er den saakaldte
Herredagsvise den mærkeligste. Dens fulde titel er Kong Gand
og ungan Herredag. Visen er allerede optegnet i det 18de
aarhundrede af amtmand Holm og findes trykt i hans form i Svend
Grundtvigs «Danmarks gamle Folkeviser (bind 4, pag. 690).
31 — Lister og Mandals amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
