Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■482
I.ISTER OG MANDALS AMT.
Visen har her kun 27 vers, og den lider i sproglig henseende
af mangler. Den er derfor ikke benyttet i den nedenfor meddelte
redaktion efter de nyere optegnelser, hvilke tilsammen har det
dobbelte antal vers.
Visen er saaledes meddelt til I. M. Osmundsen af kirkesanger
i Spind sogn E. Sigbjørnsen, der skrev den ned 19de november
1859 efter mundtlig meddelelse af Kristofer Tønnesen Daare, der
dode kort efter, mellem 70 og 80 aar gammel, og som kjendte
visen fuldstændigst.
Henrik Kollevoll af Aa sogn skulde ogsaa have kjendt visen
temmelig fuldstændig og med variationer; der er en optegnelse
efter ham af provst Fritzner.
Derhos er der en optegnelse af skolebest3rrer S. A. Sørensen
og en afskrift af professor Moltke Moe efter en optegnelse.
Alle disse fire optegnelser, der i det hele ikke er meget
forskjellige, er benyttet af professor Moltke Moe, som har givet visen
den form, hvori den nedenfor meddeles, og som har tilføiet
forklaringerne og samlet oplysningerne om visen.
Visen er i flere henseender interessant og mærkelig, ikke
mindst fordi den sammen med endel andre viser og rester af
viser fra disse egne bærer vidne om en gammel forbindelse
mellem det sydvestlige Norge og Færøerne. I sin karakter skiller
visen sig saavel i sine listerske formninger som i de former,
hvori den endnu synges i Telemarken, ud fra de gamle telemarkiske
viser, idet den har et andet præg og slutter sig i flere henseender
nær til eiendommeligheder i de færøiske kvæder. Denne lighed
peger paa en gammel udveksling af viser mellem Norge og
Færøerne.
Det synes ved denne vise og andre at antydes, at der fra
Telemarken til Færøerne og omvendt har fundet sted udveksling
af viser over disse kystlandskaber i det sydvestlige Norge.
Visens helt er Her Dag», som er blevet til Herredag».
Det samme stof synes behandlet i det færøiske kvad Ragnarlikkja.
hvor der fortælles om en lignende faderhevn med bistand af
troldmagter paa begge sider.
Det er ikke godt at sige, naar visen er kommen hid. Sprog
og andet synes at vise, at indvandringen knapt er foregaaet
meget langt tilbage i tiden; den er vistnok kommet hid efter
reformationen. Opbud af troldmagter paa begge sider, som det
forekommer i visen, er færoisk. I norske viser kjæmper vistnok
mennesker med troldmagter, men opbud af troldmagter som
allierede med mennesker paa begge sider er et træk, som er
eiendommeligt for viser paa Færøerne.
Sproget viser paa den ene side adskillige reminiscenser fra
gammelnorsk sprogform, og paa den anden side har det mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
