Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490
LISTER OC. MANDALS AMT.
Der er en interessant beretning om sagnet, saaledes som det
levede paa Spangereid i 1664, nedtegnet af Thormod Torfems i
hans «Norges Historie». Hans beretning hidsættes, fordi sagnet
synes ganske uafhængig af skriftlige optegnelser at have holdt
sig paa Spangereid, der hvor sagaerne henlægger begivenhederne.
Torfæus meddeler først sagaernes beretning og fortsætter saa:
«Man skal ikke antage dette for en blot fabel; thi endnu lever
erindringen om denne tildragelse hos de i historien ukyndige
bonder paa Spangereid, som saaledes har modtaget det fra mand
til mand; thi da jeg aar 1664 som kong Fredrik III’s
stiftamt-skriver i Stavanger stift forst kom derhen, boede jeg hos en
mand ved navn Reider paa gaarden Kjerve (Nærfium) paa
Spangereid, hvis hustru hed Aadlou•, og hun sagde, at hendes navn
stammede fra en dansk dronning, som havde vogtet fæ der; som
barn var hun funden indesluttet i en guldharpe paa en o, som
endnu kaldtes guldøen; hun fortalte videre, at en bæk, hvorover
hun pleiede at drive sin hjord, kaldtes Krakubækken, men hun
kjendte ikke afledelse af navnet; men den har tydelig nok været,
at hun dengang bar navnet Kraka.
For at faa yderligere vished skrev jeg aar 1698 til kongens
foged dersteds, Andreas To!dorph, og sendte denne kones
beretning; han reiste derhen, undersøgte med egne øine, samlede
og sammenlignede naboernes beretninger og skrev mig til 10de
september samme aar som folger: øen var ikke at finde, men i
bugten ved gaarden Ofre Svenevigen skulde være fundet en guldharpe,
hvori der havde været en liden pige, og efter hvilken den inderste
del af denne bugt endnu kaldes Guldvigen.
Navnet Aadlotr paa denne pige, der først her gjætede faar
og gjeter, men siden blev dronning, var bestandig siden gaaet i
arv og bares foruden af den kone, som havde fortalt mig det,
endnu af mange andre; videre: ikke langt derfra laa en høi eller
bakke, hvor hun pleiede at sidde, naar hun gjætede sit fæ, og
som efter hende endnu hed Aadlowhaugen.
Hvad endelig Krakubækken angik, da fandtes den en norsk
fjerdingvei vestenfor Guldvigen paa Spaugereidlandet, men det
var uvist, hvorvidt hun her har vogtet fæ, og hvorvidt den skulde
have navn efter hende.»
Jonas Barnus (som var samtidig med Torfæus) fortæller, < at
den tale gik iblandt den gemene mand ved Lindesnes, at Aslog i
sin barndom kom flydendes did til landet i en guldharpe, til en
vig, som endnu kaldes Guldvig .... og endnu sjunges en vise i
Norge om samme guldharpe og en konges datter, som af sin
stif-moder blev udkastet i sjøen. Samme Asløg i sin opvækst
vogtede kvæg, og vises der endnu en høi, som kaldes Aslogshaugen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
