Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
47.5
og en bæk, efter hende kaldet Kraakebækken, thi hun blev kaldet
Kraake, fordi hun gik i sorte klæder».
Holm omtaler sagnet i sin beskrivelse af amtet, citerer
Torfæus og siger:
«Endnu ovenfor Kirken løber den i Historien bekjendte
Krakabæk, som er et godt rindende Vand, hvorover Aslaug eller
Aillov, de norske Enevolds Regenteres Stammemoder, har drevet
Kvæg i den Tid hun blev opfødt paa Spangerejd hos en gammel
Mand Ake med sin Kjærring Grimma, hvilket Opholdssted hun
forlod ved Kong Ragner Lodbroks Hjelp, som af en Hændelse kom
til at ligge med sin Flaade i en Havn ved Spangerejd, og tog
hende til .Egte.»
Faye oplyser i sine «Norske Folkesagn (1854), at sagnet endnu
dengang levede, og at en gammel kone paa Svennevig fortalte
det til assessor Schwach, som besøgte stedet og besang tildragelsen
i sine digte. Man viste ham den lille ø eller det skjær, hvor
manden paa Svennevig skal have fundet guldharpen med barnet i.
Fortællingen oin Aslaug eller Kraaka er sammensat af et
gammelt sagn og et eventyrmotiv. Det heder i sagaen 0111 Kraaka,
at hun skulde komme til Ragnar Lodbrok hverken klædt eller
uklædt, hverken mæt eller umæt, hverken ene eller ledsaget af
noget menneske, og hun indfandt sig da i et orretnet med en løg
i munden og med en hund. Dette er et eventyr, som svarer til
eventyret Ikke kjørende og ikke ridende» i Asbjørnsens Norske
Folkeeventyr».
Eventyret er allerede i oldlitteraturen fæstet til Kraaka og
Ragnars navne, og som allerede I’. A. Munch gjør opmærksom
paa, er der baade i Norge og Tyskland eventyr, hvor kvinder
løser den satte opgave paa lignende maade som Aslaug og bliver
gift med konger.
For beretningen om Ragnars giftermaal med Aslaug synes
saaledes et ældgammelt eventyr at ligge til grund. Vistnok
fortæller beboerne ved Spangereid, at i fordums dage en guldharpe
med et pigebarn drev ind paa et skjær nær Øvre Svennevig; at
hendes navn var Aslaug eller, som det paa de kanter udtales,
Aadlov; at hun tillige kaldtes Kraaka og af sine fosterforældre
paa Svennevig sattes til at gjæte gjeter og faar, men at hun siden
blev dronning; at det inderste af bugten ved Svenuevig har faaet
navnet G uld vigen efter guld harpen ; at den høi, paa hvilken hun
pleiede at sidde, efter hende er kaldt Aadlovhaugen, og at en
bæk i nærheden rimeligvis den, i hvilken hun vaskede sig —
ligeledes efter hende har faaet navnet Kraakubækken. Men dette
sagn ved intet at fortælle om Ragnar eller om Heime og Sigurd
Faavnesbane og synes uafhængigt af Ragnars saga og at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
