Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
LISTER OC. MANDALS AMT.
fra umindelige tider været i folkemunde som et til Spangereid
knyttet lokalsagn.
Kraaka er et ikke ualmindeligt elvenavn; O. Rygh nævner
elve af dette navn i Sundalen, Horg, Stjørdalen og Værdalen.
Kraaka er ogsaa et fuglenavn og kan ogsaa bruges som person
tilnavn.
I Danmarks gamle Folkeviser» af Svend Grundtvig er der to
viser: Regnfred og Kragelil» og Karl og Kragelil , hvilke handler
om dette sagn.
Navneformerne i den sidste vise Adelron, Adelrom, Adelrod.
der i afskrifterne er traadt i stedet for Aslaug, har næsten ingen
lighed med denne gamle navneform, men ligner derimod i
begyndelsen Aadlov, den af Torfæus optegnede norske udtaleform for
Aslaug. Aslaug vilde i dansk fonn i middelalderen og nyere tid
være Eslog, Æsløv.
Sophus Bugge slutter, at visen Karl og Kragelil er en jydsk
omændring af en norsk vise, der har hort hjemme i egnen om
Spangereid, hvortil sagnet var fæstet, og i hvilken vise udtale
formen Aadlov eller Aatlaug fandtes.
Maaske hænger det hele saaledes sammen, at Ragnar Lod
brok er en historisk personlighed, og at man til hans forherligelse
har gjort hans dronning ti! en datter af Sigurd Faavnesbane og
desuden derefter knyttet til hende eventyret om Kraaka, som kom
klædt og dog uklædt, og saa er det hele sagn meget tidlig lokali
seret paa Spangereid, fordi her var en bæk, som hed Kraaka.
Ligesom Herredagsvisen er lokaliseret og bevaret i Spind, fordi
her er en gaard, som heder Gautland, saaledes er dette sagn om
Ragnar Lodbrok og Kraaka lokaliseret paa Spangereid, fordi her
var en bæk Kraaka. Om det hele blev digtet en norsk vise,
som nu er tabt, men som danner grundlaget for et par senere
danske folkeviser, saavel som de nuværende sagn fra Spangereid.
Stev. I de foran meddelte sprogprøver (side 392 til 406) er
der en hel del stev. Det vil sees af disse prøver, at stev kjendte»
i Ottras dalfore, og i Mandalen helt fra Aaseral til Holme, i
Audnas dalfore, i Eiken, Fjotland og Kvinesdal. Dog synes
rigdommen at aftage mod vest, og der er flere fra de øvre bygder
end fra kysten.
Storaker siger i 1872, at i omegnen af Mandal kjendtes da
kun enkelte vers. Paa hin tid var stevjing kjendt i Nordre Undal,
og en stevjekamp hørte Storaker engang mellem en gut og en
jente, begge fra Nordre Undal.
Det hændte nu og da endnu i 1872, at der stevjedes. I
gjæstebud søgte man dog om muligt at forhindre det, da det
gjerne endte med slagsmaal eller ialfald uenighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
