Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
47.5
Paa hovedet bruges dels torklæde, dels skaut. Paa
kirkereiserne bruger mange kvinder om vinteren en halvkaabe af
forskjellig slags tøi.
Nu heder det fra Øvrebo, at klædedragten bliver
efterhaanden mer og mer lig bydragten baade for mænd og kvinder,
kun at her endnu bruges ikke saa ganske lidet af
hjemme-virkede tøier.
For en 30—40 aar siden brugte mændene almindelig
kort-trøier, som gik nedover kun saa langt som vesten. Kvinderne
havde ogsaa dengang nogle kortklippede trøier, som havde et vist
sirligt snit opover midt i ryggen. De hoie skjørter maatte da
hænge nøiagtig efter samme snit, slig at en sirlig stribe af den
hvide skjorte kom tilsyne mellem skjort og troie i ryggen og
tildels i siderne.
Paa hovedet brugte kvinderne dengang store hvide torklæder,
som bares oppe af en vis opstaaende figur, der havde en særskilt
façon for jenter og en anden for gifte kvinder. Den kaldtes
henholdsvis «rult» og rindsel». Slige dragter er nu aldeles
forsvundne her.
Levninger af en nationaldragt fandtes endnu for 40 aar siden
eller omkring 1860.
Da brugte kvinderne i Finsland < rindsel med hvidt plag
over paa hovedet, og til stas skaut samt raudlet ståk.
Lignende dragt brugtes i Hægeland og Bjelland.
I Ovre Siredal havde de for rødt liv, sort ståk med rød
eller gron kant, ogsaa rød ståk; derhos soljer af sølv eller
messing.
Mandfolkene brugte før knæbukser.
I Fjotland brugte de før som skaut en hovedbedækning af
hvidt lærred, som de kaldte narsdug, og som havde formen af en
baad; alle kvinder bar med sig til kirken en æske, hvori var
narsdug og hvide baand.
Kosthold. De sædvanlige maaltider i amtet er 4:
morgon-bete, udtales maaraabete, maarsmad, maaronsbite (frokost), kl.
6—7, middag kl. 12—1, gktedag, egentlig øyktarbete og
øyktar-dag, ygtebite, oktedag (mellemmad), kl. 4, notværd, notför, naatför,
(kveldsmad), kl. 7—8. Desuden spises om sommeren paa de fleste
steder daure, davre, dore, dagvær (formiddagsmad), mellem frokost
og middag.
Oplysninger om kostholdet er kommet fra ordførerne i
samtlige herreder, og derhos er kostholdet omtalt i distriktslægernes
indberetninger.
I Vanse lægedistrikt er kostholdet efter distriktslægen ikke
ganske tilfredsstillende; der bruges altfor meget kaffe, smorbrød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
