Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
525
er klassificeret som bygdevei. Det samme er tilfældet i Kvinesdal,
naar undtages, at man ved Kvinas øvre løb, i Fjotland, i den
seneste tid har paabegyndt bygdeveiens forlængelse og delvise
omlægning som hovedvei. Gjennem den overste del af Fjotland
fører kun ridevei.
Gjennem Siredalen, der indtager en særstilling, idet dets
dale-vei er afbrudt ved det ca. 30 km. lange Siredalsvatn, fører
opover fra vandet i ca. 40 km.s længde en smal og yderst tarvelig
grusvei, hvoraf dog de 30 km. er klassificeret som hovedvei.
Udenfor de her nævnte ruter har hovedveie eller chausseer
hidtil saagodtsom ikke forekommet; for tiden er dog under
op-arbeidelse som chaussee en tvervei fra Kristiansand over til
Man-dalsdalen (Brennaasen—Kleveland), en vei fra Vanse til det
forhen isolerede fjorddistrikt Herred nær Farsund (Kjørrefjord
Sande) samt en forbindelsesvei Lyngdal—Kvinesdal
(Møskedals-veien), hvilken sidste dog væsentlig anlægges for at erstatte et
af de værste partier paa den vestlandske hovedvei.
De udenfor de storre ruter anlagte bygdeveie er
gjennemgaaende tarvelige grusveie, oparbeidede med smaa omkostninger.
Den spredte bebyggelse paa heierne i forbindelse med særegne
forhold inden amtet med hensyn til skogbrug o. lign. medfører
krav paa et stort antal veie, hvis realisation vilde umuliggjøres
ved overdrevne krav til det tekniske udstyr; paa grund af
gunstige forhold med hensyn til jordbund, klima o. lign. kan man i
den henseende som regel gaa temmelig langt ned.
Vedligeholdet saavel af hoved- som bygdeveie foregaar i de
forskjellige herreder dels ved naturalarbeide, dels ved forskjellige
systemer af dagløns- eller akkordarbeide; nogen institution med
egentlige faste veivogtere er endnu ikke indført.
Saavel paa hoved- som bygdeveie forekommer foruden broer
endnu adskillige offentlige færgesteder, ved hovedveiene som regel
dog kun over fjorde, ved bygdeveiene tillige over enkelte storre
vasdrag. Paa den vestlandske hovedvei fører over de storre
vas-drag træ- eller undtagelsesvis jernbroer, over de mindre væsentlig
stenbroer. Ved nyere chausseer forer dels jern-, dels træbroer
saavel over større som mindre vasdrag; i et enkelt tilfælde er
anvendt en storre hvælvet stenbro.
Ved bygdeveiene findes foruden et stort antal træbroer ogsaa
enkelte større jernbroer, anlagte med statsbidrag i en senere tid.
Foruden hoved- og bygdeveiene findes endnu i enkelte af
amtets indre distrikter samt i det fornævnte fjorddistrikt Herred
endel offentlige rideveie.
Nedenfor meddeles en oversigt over byggetiden og
omkostningerne med de vigtigste veie i amtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
