- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
543

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kommunikationsmidler.

5o i

Dernæst har det 5 mindre fyre, nemlig Grønningen, Oclderøen,
Hatholmen, Søndre Katland og Varnes.

Desuden er der 31 fyre uden stadigt tilsyn eller fyrlamper.

Ovenfor side 490—93 er givet en fortegnelse over fyre i
amtet i januar 1902.

Fyrlampen i Risholmsund paa Engelsholmen vil antagelig i
løbet af 1902 blive flyttet til Risholmboen, n. br. 58° 14’ 0", 1. o.
f. Gr. 6° 40’ 15".

Det sees af fortegnelsen over fyre, at Lindesnes fyr er det
ældste, og det angives at være oprettet i 1 «>54.

Det ældste Lindesnes fjn- havde overmaade liden lysstyrke
og var et høist usikkert ledelys, der undertiden brændte,
undertiden sluknede; det var et under aaben himmel anbragt blus, der
brændte paa toppen af forbjerget. Det var befalingsmand over
Agdesiden lensherren .Toryen Bjelke, som 1654 lod tænde det
omtalte blus, der en tid vedligeholdtes for statens regning, senere
gik det over til at blive privat; den første private entreprenør,
Jørgen Mikkelsen Bornholm fra Strømsø, havde i 1725 opfort et
vippefyr 50 favne over havfladen paa spidsen af Lindesnes samt
kulfyr paa den vestenfor liggende Marko. Hans privilegium gik
over til en vis Andreas Chrystie fra Moss; den sidste offererede,
bekymret for en dydig kones og otte borns underholdning», ikke
mindre end 2 0O0 rd. aarlig til kongens kasse for at nyde
indkomsterne af fyret i 20 aar.

Fyret synes efter dette at have givet gode indtægter.
Indtægten har sandsynligvis været afgift af ind- og udlobende
skibe, ligesom indtægten af det omtrent samtidig opførte
Kristi-anso kastel, hvilket bestod i en rosenobel af hvert skib, som
anløb norsk havn.

Af hensyn til denne sandsynligvis betydelige indtægt af fyret
eller af andre grunde overtog imidlertid staten atter Lindesnes,
da Chrysties privilegium i aaret 1782 udløb, og en kongelig
fyrbetjent ansattes til at have tilsyn med saavel"Nesfyret som Marko.
Mellem disse to fyre ligger en liden ø, Selhovden, en god
kvartmil vestenfor Lindesnes og noget nærmere Marko, midt i havsjoen,
saa man for at komme derfra til Neset maa have et forholdsvis
roligt hav. For at undgaa at ansætte to fyrbetjente, en paa
Lindesnes og en paa Markø, sattes fyrbetjenten, en prokurator
Molbark, iland paa nævnte øland, hvorfra han kun i godt veir
kunde komme til Lindesnes og Markø.

Det har rimeligvis havt sine vanskeligheder fra Selhovden at
udfore dette nogenlunde forsvarlig; thi nogen tid efter hans
ansættelse blev der indgivet anke over fyrenes usynlighed for de
seilende ; en tid efter sukcederedes Mølbarit af en fyrforvalter
Bader, der ligeledes sattes iland paa Selhovden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free