Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■544
i.ister og mandals amt.
Hr. Bader skrev mange promemorier til det kongelige
generaltoldkammer.
Uregelmæssigheder synes ogsaa i hans embedstid at have
gaaet i svang; i en af sine promemorier til kollegiet andrager han
om, at der maa blive ham «tilsendt en kraftig kanon», hvormed
lian kunde vække sine assistenter paa Lindesnes og Marko.
Oprindelig brandt fyret paa selve bjerget, saa der var intet,
som udmærkede denne pynt ved dagstid; men i aaret 1799 blev
der her opfort et 10 alen hoit, hvidt anstrøget fyrtaarn, hvorpaa
der anbragtes et blusfyr eller en fyrkurv i fri luft, der förste
gang blev tændt lste februar 1800.
Efter resolution af 13de april 1822 forandredes det aabne
fyr til lukket fyr.
Markø fyr blev, som berørt, 1725 anlagt af Junien Bornholm
og hans medinteressenter; det laa paa den under gaarden lvjepso
horende lille o af samme navn, henved 4 km. v. n. v. fra Lindes
nes. Meningen med dets anlæg var at forebygge forveksling med
andre fyre under landet. Det bestod ligesom Lindesnes alene af
en ildkurv, staaende paa øens øverste top og vedligeholdtes indtil
det næstsidste decennium af det 18de aarhundrede af et interes
sentskab, hvorefter det overtoges for statskassens regning. Ogsaa
Markø blev i 1822 et lukket fyr.
Nu er Lindesnes fyr et fast fyr med blink af 12 sekunders
varighed hvert minut.
Lister fyr eller Gunnarsliaug fyr blinker med flash hvert fjerde
sekund og varsler med en lysvidde af 17.5 kvartmil for den
aabne og farlige Listerstrand.
Her var først paa Lister Gunnarshang fyr, som var et
blinkfyr, men i 1852 byggedes her to nye taarne, saa at der var 3
fyrtaarn paa Lister nær hverandre, hvilke nu er afløste af det
ene taarn.
Katland fyr mellem begge disse lysstærke hvide blinkfyre, viser
rødt lys ind til ankerplads paa Færo red eller til Eigvaag havn.
Østlig for Lindesnes ligger Oksø, hvor Norges første
lindse-apparat anbragtes i 1832.
Oksø er nu blinkfyr med to hurtig paa hinanden følgende
lynblink hvert fjerde sekund.
Landets lysstærkeste fyr er Byvingen fyr udenfor Mandal;
det var før et fast hvidt fyr, der hvert halve minut udsendte et
stærkt rødt blink, der kunde sees i tre til fire mils afstand. Nu
er det et elektrisk fyr og skal nærmere omtales her. Det ældre
fyr var opført 1867 og var af tredje orden.
I 1894 blev bevilget til en forandring af fyret paa Ryvingen.
Der skulde anbringes et lste ordens oljefyr samt
maskin-taage-signal. anslaaet til kr. 155 000.00.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
