Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommunikationsmidler.
5o i
Iste ordens lynblink op til . . 190 000 normallys,
og af elektriske faste .... 120000 do.
do. al ni. blink . . 600 000 do.
do. lynblink op til 37 000 000 do.
Det nyeste og stærkeste franske fyr, D’Eckmiihl, Penmarch
(elektrisk lynblink), angives til 36 millioner, Hanstholmen,
Danmark (elektrisk alm. gruppeblink), henimod 27 millioner og det
stærkeste engelske fyr, St. Catherine Point (flash) 6 ä 7 millioner
normallys.
Det hele lysapparat, det vil sige den elektriske lampe med
lindseapparat, er anbragt i et cylindrisk glashus — lygten — paa
taarnets top; apparatets focalplan ligger 52.2 ni. over havets niveau.
Ruderne er af slebet speilglas, 8 mm. tykke og krummede
efter cylindervæggen.
I maskinhuset er en 4 cylinders luftkompressor og 6
luftbeholdere for taagesignal.
Luftkompressoren drives med rem fra hovedakselen.
Sirenen staar i et jernhus paa taarngalleriet.
Musikinstrumentet bestaar af en roterende cylinder, 150 mm.
diameter, i sidevæggen gjennemhullet med rektangulære
skraat-stillede aabninger — et slags turbine — anbragt i et turbinhus
med tilsvarende modsat stillede ledeskovler. Naar luftstrømmen
slippes paa, hvilket sker automatisk ved et urværk, sættes den
indvendige cylinder i bevægelse, og luftstrømmens vibration
bevirkes af den hurtig paa hinanden følgende afklipning.
Ovenpaa dette instrument er anbragt et trompetformet ror
for at koncentrere lyden ud i bestemt retning.
Sirenen giver et brøl af 3 sekunders varighed hvert minut;
brølenes længde og intervaller reguleres ved et urværk. Til
hvert brøl medgaar ca. 1 200 liter luft af atmosfærisk spænding.
Taagesignalet kræver omtrent 8 hestekræfter.
Det nye fyr traadte i virksomhed 25de august 1897, og da
blev det gamle fyr nedlagt.
Lodser. Allerede i Magnus Lagabøters norske landslov af
1274 er der flere bestemmelser om lodsning, saaledes for lodsning
af kongelige ledingsskibe og takster for lodsning mellem
forskjellige steder langs kysten.
I Bergens bylov af 1276 heder det, at skipperen paa et
handelsskib har paa egen bekostning at holde «leidsagumann».
Først i det 16de aarhundrede synes lodspligt at være
fastsat for skibe.
I forordning af 9de mai 1568 siges, at «hvor en Skipper
kommer paa Lodsmands Farvand med sit Skib, der skal han være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
