Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■548
i.ister og mandals amt.
pligtig at leye Lodsmand». Efter samme forordning var lodsernes
ansvar strengt.
Kristian den V’s norske lov af 1687 siger, at skipperen skal
give lodsen Kosten og af Godset betale hans Løn efter den Skik
og Handel, som bruges i Markedet, hvor han losser».
Imidlertid begyndte man ved kongebrev at give enkelte
personer privilegium paa lodsning paa bestemte dele af kysten, saa
kaldte lodsbreve. Lodsningen blev dog udført af enhver, som gad
befatte sig med det, og lovens straf for en forsømmelig og
ukyndig lods synes man ikke at have taget sig synderlig nær af.
Det norske lodsvæsen blev ordnet af lodskaptein Gabriel
Christiansen, som havde tjent under Tordenskiold.
Gabriel Christiansen omtaler under 9de oktober 1720 i en til
admiralitetskollegiet afgiven rapport lodserne ved Flekkerø ved
Kristiansand. Der skulde paa dette sted findes 10 lodser, men
der var «ingensteds mere trætte eller allarm Indbyrdes end der,
som aleene yppes af en gammel fordrucken Borger, der boende,
og haver 2 smaa Sønner paa 13 a 14 Aar, som lotser meste
Deelen af Skibene ud af Havnen, naar Lotserne har taget dem i
Søen og loset i Havn. Ja end mere med Trudsel, Hug og
Skields-ord overfaldet de satte Lotser».
Der klagedes jevnlig over, at man ingen sikkerhed havde
for, at de fiskere og bønder, som tilbod sin tjeneste som lodser,
var i besiddelse af den fornødne kyndighed.
Der var ikke nogen takst, efter hvilken lodserne kunde
fremtvinge sin betaling. Lodserne foretrak som oftest at tage, hvad
de kunde faa.
Gabriel Christiansen fortæller om et tilfælde fra
Fredrikstadkanten, hvor eu engelsk skipper tilbød som lodsbetaling et
maaltid mad og et glas brændevin. Lodsen betakkede sig
denne gang, og Vt time efter var skibet vrag, og ladningen gaaet
til bunds.
I 1720 var der fra det offentliges side truffet forfoiniuger
til at bringe orden i lodsvæsenet; det blev bestemt, at kysten
skulde inddeles i to overlodsdistrikter, det søndenfjeldske, der
strakte sig fra svenskegrændsen til Lindesnes, og det
nordenfjeldske fra Lindesnes til Vardø. Samtidig blev kapteinloitnant
Gabriel Christiansen udnævnt til overlods i det søndenfjeldske og
kaptein Jan Wessel i det nordenfjeldske. Takster blev fastsatte,
de forskjellige lodsstationer ordnede, lodsoldermænd og lodser
ansatte.
Ligeledes fastsattes, almindelig lodspligt for alle fartøier over
en vis størrelse, det vil sige alle fartøier, som anløb nogen havn,
skulde betale lodspenge, enten de benyttede lods eller ikke.
Der indlod fra hollænderne i 1721 klage over, at lodsningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
