Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■588
I.iSTER OG MANDALS AMT.
c. mosefundstiden (300—500 eft. Kr.), d. mellemjernalderen (500
— 800 eft. Kr.) og e. vikingetiden (800—1050 eft. Kr.).
Her skal omtales de synlige mindesmærker, gravene, fra den
forhistoriske tid. Sikre gravfund fra stenalderen er meget sjeldne
i Norge. Forklaringen hertil soges i den omstændighed, at man
dengang i almindelighed begravede de dode uden at sætte
noget synligt mærke over graven, det er da kun under de
allergunstigste omstændigheder, at man kan vente at finde noget
af skelettet bevaret fra denne fjerntliggende tid; mange af de
stensager, som man støder paa ved pløining o. 1., repræsenterer
rimeligvis en grav, hvor ethvert spor af liget er forsvundet, og
kun gravgodset er tilbage.
Fra Hurum præstegjeld i Buskerud amt er der dog to sikre
stenaldersgravfund. Ligene har været lagt i kister af stenheller,
og i begge tilfælde var graven lagt ind til en stor sten.
Fra bromealderen er der mange grave. De liar alle været
dækket af gravhoie af rund form, oplagte af jord eller sten (de
sidste kaldes roser). Selve gravene kan henfores til to
hovedformer: store gravkister af sten med ubrændte lig og mindre
gravkister, ligeledes af sten, med brændte ben, som undertiden er
nedlagt i en lerurne. Den förste art kommer i tid før den sidste.
I den førromerske tid af ældre jernalder dukker op en ny
gravskik. Den tids grave er enten «brandpletter», d. v. s. smaa
huller gravede i jorden, af form som en omvendt kegle og fyldte
med rester fra ligbaalet, eller urner med brændte ben, nedgravede
paa Had mark og tildels beskyttede med en helle over. Begge sorter
er yderst uanselige; de har intet mærke paa overfladen, som røber,
at der her findes en grav; derfor er de vanskelige at opdage, og
gravgodset er meget fattigt. Man kjender derfor endnu kun faa
oldsager fra den førromerske tid.
Alle andre grave fra den ældre jernalder er paa en eller
anden maade synlige, idet de har et eller andet slags mærke paa
jordfladen. Enhver grav har med andre ord sit gravmonument.
Den sædvanlige form for dette monument er i jernalderen, som
i broneealderen, en høi, hvis form dog kan variere meget.
Byggematerialet er i begge perioder det samme, jord eller sten, eller
blanding af begge dele. Ved siden af runde hoie begynder nu
ogsaa lange høie at forekomme oftere. Høiden er aldrig betydelig,
men længden kan være anselig; man har fundet høie paa over
100 meters længde. Sjeldnere former af hoie er de tre- og
firkantede. Kundt om foden af høien findes hyppig en krans af
storre stene, som kaldes fodkjæde. Jevnlig findes ogsaa omkring
hoien en groft, hvis hensigt vistnok er at bortlede fugtighed fra
den. Denne groft er ikke sjelden afbrudt af en eller to tvervolde;
disse tjener som bro over til graven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
