Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
589
En anden hovedform for grave fra jernalderen er de saakaldte
brolagte pladse. De er dog sjeldnere end hoiene. De bestaar
af en tæt brolægning, omtrent som i en brolagt gade. Der kan
være blot et enkelt lag stene eller to over hinanden. Kundt 0111
kanten er der gjerne en rad af noget storre stene; oftest er disse
brolægninger runde, men man trælfer ogsaa tre- og firkantede.
Mere iøjnefaldende er de monumenter, som bestaar af en
rad af storre stene omkring en grav. som er anbragt paa flad
mark. Stenene kan være svære kampestene eller opreiste lange
brudstene, som kaldes bautastene. Raden danner en cirkel,
firkant eller oval, som da pleier at være tilspidset i enderne.
Den sidste form ligner omridset af et skib, og det er muligt,
at man ved anlægget virkelig har havt dette for oie. Denne
slags stenomsatte grave kaldes derfor skibssætninger. f den
flade, som saadanne stene indeslutter, er ofte konstateret
begravelser, saa der ikke længer kan være tvil om, at disse
fortidslevninger er grave fra jernalderen. For var det almindeligt at
opfatte dem, især de runde stensætninger, som thingpladse, og
de kaldtes thingkredse eller domkredse. Det er meget almindeligt
at finde grave fra jernalderen i stort, endog meget stort antal
paa samme sted.
Dette kaldes gravplads eller gravflok. Der kan være
hundreder af grave. Sædvanlig er da flere af de omtalte forskjellige
gravformer repræsenterede. Det viser sig altid, at mange af de
begravede har været kvinder og born, og gravgodset kan
overveiende bestaa af redskaber til fredelig gjerning. Gravene er
endvidere meget langt fra at være samtidige; der kan være
hundreder af aar mellem den yngste og den ældste grav paa
stedet. Det viser sig, at man i hedensk tid, som senere i
kristelig tid, i almindelighed brugte fælles gravsteder for bygden.
Dog viser mange smaasamlinger af grave, at man under
heden-dommen ofte begrov de dode ved deres bosted. Kristendommens
love bandt derimod folk til begravelse i eller ved kirken. Ved
hoie og grave af andre former findes ofte bautastene, som dog
kun undtagelsesvis er forsynet med runeindskrifter, som viser,
i hvilken speciel hensigt de er reiste. Med undtagelse af de to
gravformer: brandpletter og urnegrave, kan de forskjellige
gravformer ikke henføres til nogen bestemt underafdeling af ældre
jernalder. De kan, efter hvad man hidtil ved, have været i brug
gjennem hele tidsrummet fra den romerske tid af. Man kan
derfor fra den tid af ikke bestemme gravens ælde efter dens ydre
form ; der maa en undersøgelse af dens indre til for at afgjøre
dette spørgsmaal. Gravkamre af sten eller sjeldnere af træ
forekommer ofte. Yngre jernalders grave viser megen
overensstemmelse med de fra senere del af ældre jernalder, forsaavidt den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
