Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
591
Fra Lister og Mandals amt kjendes 514 fund. Tabelen
pag. 590 viser fundenes fordeling paa de enkelte herreder.
Samtlige forhistoriske perioder er repræsenterede ved fund i
Lister og Mandals amt. En mærkelighed er det, at ældre
jernalder kan opvise saa mange fund i forhold til yngre jernalder.
Regelen er nemlig i almindelighed for det ovrige land ellers den,
at yngre jernalder pleier at kunne opvise dobbelt saa mange fund
som ældre jernalder. Denne forskjel kan for en del forklares
ved, at de forskjellige systematiske udgravninger i amtet (se
under de enkelte herreder) omtrent udelukkende har paatruffet
begravelsespladse fra ældre jernalder, medens fremtidige
udgravninger maaske kun kan komme til at fremdrage yngre jernalders
fund. Blandt amtets herreder indtager igjen Vanse en særstilling
med omtrent af hele amtets fund (se under Vanse).
Af runeindskrifter Andes flere i amtet. Deraf skal særlig
omtales 4 indskrifter med ældre runer. Den förste findes paa en
guldbrakteat, som tilhører et stort fund fra Aagedal, Bjelland.
Denne indskrift er tolket af Sophus Bugge og lyder i
oversættelsen saaledes: Den hoibaarne Rikithir eier Høvdingesmykket.
Uha indgrov, skrev [og] anordnede billedet af] Alvekvinden paa
det kl. e. paa smj-kket].» I denne indskrift skulde der efter dette
siges, at der paa brakteaten er fremstillet en alvekvinde. Præget
fremstiller et menneskehoved over et firføddet dyr, en meget
almindelig fremstilling paa brakteater. Det er dog vel kun at
antage, at den mand, som grov billedet ind i det stempel,
hvorefter Aagedal-brakteatens original blev dannet, troede, at billedet
forestillede en alvekvinde, men om dette stemte overens med en
blandt hans samtidige niere udbredt antagelse, derom kau vi
intet vide. I ethvert fald har man dog en om end yderst sparsom
oplysning om nordboernes mythiske forestillinger før vikingetiden.
Den anden indskrift haves paa en runesten fra Tomstad i Vanse.,
Den fandtes i 1851 eller 52 og blev af finderen indlagt i det
overste trin af trappen til hans hus, og det var først en tid efter,
at den havde faaet denne plads, at indhugningerne i samme tiltrak
sig opmærksomheden. Den blev derpaa indsendt til universitetets
oldsagsamling. Stenen er et brudstykke. Paa det bevarede
stykke er skrevet: P+PF^IVf • ■ an : waruR, og der er grund
til at tro, at indskriften er ufuldstændig. Bugge mener, at waruR
er et appellativ, som betyder sten, mindesmærke, grav,
gravhaug eller lignende, og at indskriften kun har bestaaet af to ord.
Stenen skulde altsaa være reist til minde om en eller anden
person. Den tredje indskrift er paa en runesten fra Belland i
Lyngdal og lyder: <Mt5F;+ ke|>an, kethan, som sandsynligvis er
genitiv af en mands navn, som i nominativ har lydt ketha.
Indskriften betyder da «Kethas», d. e. «Kethas sten»; dette er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
