Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■592
I.iSTER OG MANDALS AMT.
en sten, som er anbragt til minde om den dode Ketha. Den
fjerde indskrift er paa en sten fra Reistad, Hitterø. Bugge læser
og oversætter indskriften saaledes: ||\|>|+XfcY •,<Pf:<R|lY:f\++f;M
PRNtti inJiingaR ik wakraR unnam wraita: Juthing. Jeg Vakr
udforte indridsningen.» Juthing synes at maatte være den dødes
navn, og man maa da underforstaa : hviler her. De her omtalte
indskrifter henføres til det 6te aarhundrede efter Kr.
Af indskrifter med de yngre runer kan nævnes en paa en 8
alen høi runesten paa Oddernes kirkegaard. Den lyder: HAlMR^K’IRt5!
KimrVNhH MWlt =NrM ’MMX’tøMM HM ayintr karj.i
kirkiu f)esa kosunr Olafs hala (d. e. halka?) aojrnü sinu: «Øivind,
Olav den helliges gudsøn, gjorde denne kirke paa sin odelsjord.
Siden Øivind særlig fremhæver, hvis gudsøn han er, og ikke,
som sædvanligt i runeindskrifter, hvis søn han er, maa hans
gudfader antages at være en vel kjendt mand, altsaa kong Olav den
hellige. Paa Sogne præstegaard findes ogsaa en bautasten med
runer. Indskriften er i det hele meget utydelig og kan i sin
helhed ikke læses. Den meddeler, at en Øivind reiste denne sten
efter en eller anden. Paa en bergvæg ved indsjoen Framvaren
i Vanse findes en for, pag. 67, omtalt indskrift, som er læst af
I. Undset saaledes: R|J.1H|
RIM: RIST : AINRltl ni-l-ft: AT:
VSTÆN : det er: Ristede Eindride efter Eystein.» Endelig kan
nævnes en bautasten med indskrift fra Skolievold i Vanse og en
tabt ligsten med runeindskrift fra Flekkefjord. Ved Siredalsvatn
er et fjeld, som kaldes Runefjeldet, hvor der er indhugget nogle
ulæste runer; det er betvilet, skjont uvist om med rette, om det
er runer. Ovenfor pag. 150 er deres beliggenhed noiere angivet.
Historie.
Gammel udvandring til Shetlandsøerne. Maaske er det ved
undersøgelse af sproget eller dialekterne, at man kan folge denne
landsdels historie længst tilbage i tiden. Det er bekjendt, at
Shetland har faaet sin befolkning fra Norge, og studier af de
rester, som er levnet af Shetlands gamle sprog, har fort til den [-slutning, at disse øers gamle sprog eller dialekt staar nær maalføret
i Lister og Mandals amt og Ryfylke. Den færøiske sprogforsker
Jakob Jakobsen, professor S. Bugge og professor M. Hægstad er
heri enige, og de literære levninger synes efter professor Moltke
Moe at tale i samme retning; en sammenligning af gaardnavnene
og stedsnavnene paa Shetland og i det sydvestlige Norge taler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
