Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
historik. 323
navnet Liknes, og navnet paa Shetland antyder, at den urgamle
skik at komme sammen til selskabelige forlystelser i det fri med
brydning, hestekampe osv., er overfort til Shetland.
Hjon, Håvin, gammel form ogsaa Hip», er de gaarde, som
nu heder Hen og Høn; en gaard af navnet Hon forekommer paa
Vossestranden. Skaden, Skçöin optræder nn i Norge i flere
former: Skoden. Skøren, Skui og flere, og det er det navn, som
optræder i Skaanerik, Skçöinarvtk.
Af navne paa Shetland, i hvilke vin optræder som første
led, nævner Jakobsen en hel række, der oversat i gammel form
ser saaledes ud:
Vinjar-lækr, Vinjar-depill, Vinjar-garör, Vinjar-höll, Vinjar-kvi,
Vinjar-nes, Vinjar-gnrpa, Vinjar-pund, Vinjar-rjöör, Vinjar-tjarnir,
Vinjar-tangi, Vinjar-välir.
Gaarde af navnet Vinje i forskjellige former er, som bekjendt,
almindelig udbredt i Norge. Vinje: Vinjo, Vinju, Vinnan, Ven,
Venna og i sammensætningerne Vinjarvåll, nu Venjevaal, Vinäss, nu
Venaas. I)i$se Vinjenavne forekommer i Stavanger amt og i
Søndre Bergenbn« amt, men mangler i Lister og Mandals amt.
O. Rygh hævder bestemt, at man allerede før vikingetidens
begyndelse havde ophort at danne navne med «vin».
Fra de sydligere norske kolonilande i Vesten er heller ingen
hertil horende navne endnu blevet paaviste; men en
undersøgelse af de shetlandske stedsnavne viser, at baade «heim
-gruppen og vin gruppen, navnlig den sidste, er repræsenterede.
Efter de talrige navne paa «vin», som findes overalt paa
Shetland, antager Jakobsen, at den i «Orkneyinga saga omtalte
bebyggelse af øerne paa kong Harald Haarfagres tid kun har
været en efterkolonisation, og at oerne i virkeligheden har været
bebyggede ca. 700 eller henved et par aarhundreder for den
senere kolonisation paa Harald Haarfagres tid.
Om «heim »-navnenes udbredelse i Norge bemærker O. Rygh:
De med heimr sammensatte uavne forekommer over det hele
land, men ikke lige hyppig overalt. Paa enkelte steder er de
paafaldende faa, i hele Glommendalen ovenfor Romerike (intet i
Nordre Østerdalen), i Nedenes og Lister og Mandals amter og i
Nordland. I de øvrige landsdele maa de overalt siges at være
ret hyppige, om end ikke ganske jevnt fordelte.
Om de fra vin stammende navne ytrer Rygh, at de sikkert
er de ældste af de med mere udbredte sammensætningsled dannede.
Det kan vistnok med saa stor sikkerhed, som man for tiden
kan naa i saadanne spørgsmaal, antages, at man allerede for
vikingetidens begyndelse havde ophørt at danne navne paa «.vin».
Antallet af disse navne er omtrent ligesaa stort, som af de
med heimr sammensatte, og naar op til henved 1000.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
