- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
604

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■604

i.ister og mandals amt.

land, omsætte dem i gammel form og ordne dem efter bogstaverne
som i en ordbog. Det samme skulde gjøres med gaardnavnene
for hvert amt i Norge, og derefter skulde der tælles, hvor mange
shetlandske gaardnavne, der viste overensstemmelse med
gaardnavnene i hvert amt, og dette antal udtrykkes i procenter af
hvert amts gaardnavne.

En saadan sproglig-statistisk undersøgelse vilde blive et
betydeligt arbeide for sig, og en sammenstilling af gaardnavnene i
deres gamle former maatte foreligge ogsaa for de vestlandske
amter, som det her netop gjælder.

Skjønt der, saaledes som ovenfor paavist, lader sig udtage
et stort antal shetlandske stedsnavne fra de nævnte sydvestlige
amter, hvilke navne viser den største overensstemmelse med de
shetlandske, saa er der dog en stor og væsentlig eiendommelig forskjel.

Det er bekjendt, at de gaardnavne, som er sammensat med
heimr, bosted, og vin, græsgang, er urgamle navne, saa gamle, at
de var gaaet af brug paa den tid, da Island bebyggedes, særlig
gjælder dette navnene paa vin; medens der paa Færøerne og
Island ikke findes et eneste gaardnavn sammensat med vin, er der
i Norge 1000 gaardnavne sammensatte med dette ord.

Paa island Andes efter O. Rygh følgende navne paa heim:
Solheimar, Vindheimar, Meöalheimr; foruden disse er nu Manheimar,
Baldrsheimr.

Intet af disse navne kan efter O. Rygh tages som bevis for,
at Islands første beboere kom der med vane til at danne navne
paa heimr: de kan skyldes opkaldelse efter norske navne og er
vel lavede efter analogi senere.

I de shetlandske navne derimod Andes der efter Jakobsen en
del sammensatte med heimr, svarende til de gamle former
Kald-heinir, Arheimr, Stutiheimr, Suörheimr, Sölheimr.

Gaardnavne paa vin forekommer paa Shetland ofte og i
saagodtsom alle egne af øerne, og efter disse navne har Jakobsen
sluttet, at øerne er bebygget tidlig.

Af de paa Shetland forekommende navne paa vin nævner
Jakobsen Smjçrvin af smjçr, smør, og vin; Levna, gammel form
Leikvin, af leikr og vin; det betyder et sted, hvor man holder
leik eller leg.

Videre nævner lian Hjon, gammel form Hdvin, af ha, som
vistnok kan være adjektivet hår, høi; videre navnet Temna,
gammel form maaske ßçmbvin, og Skaden, gammel form Skpd in utSkaövin.

Af disse fem navne gjenAndes de tre i Sondre Bergenhus
amt, Levna, gammel form Leikvin, er det gaardnavn, som 1111
optræder i formerne Loken, Lekve og Aere former. Baade i Ulvik
og paa Voss er der gaarde af navnet Tjekve. Det förste led,
leikr, optræder i Kvinesdal i Lister og Mandals amt i herreds-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free