Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
historik.
11
og hendes mand Ankes datter, men hendes rette navn var Aslaug,
og hun var en datter af Sigurd Faafnesbane og Brynhild. Hendes
fosterfader Heime havde efter Sigurds dod skjult hende som et
tre aars gammelt barn i sangbunden paa en harpe, han førte med
sig. Paa Spangereid flk han husly hos Grima og hendes mand
Aake; men disse havde opdaget kostbare klædningsstykker inde
i harpen og myrdede lumskeligen Heime, men ikke barnet, som
de kaldte Kraaka og udgav for sin datter.
Da Kraaka kom hjem, undrede Ragnars folk sig over, at Grima,
som var saa styg, kunde have saa vakker datter. Kraaka rullede
brødene ud, medens de bagte dem, men de kunde ikke lade
være uafladelig at se paa hende, saa at brødet blev brændt, og
da de kom ned til skibet med det brændte brod, tilstod de, at
Kraakas skjønhed havde forstyrret dem. Ragnar sendte nogle
paalidelige mænd op med den befaling, at dersom pigen var saa
deilig, skulde de bede hende komme til ham, hverken klædt eller
uklædt, hverken mæt eller uruæt, hverken ene eller ledsaget af
noget menneske. De fandt, at hendes skjønhed svarede til
beskrivelsen, og fremførte kongens anmodning. Kraaka lovede at komme
næste morgen. Hun svøbte sig i et orretnet og lod sit haar hænge
ned : da var hun hverken nøgen eller klædt; hun bed i en log,
saa hun havde smagt mad uden dog at være mæt; hun tog med
en hund, saa var hun ikke ene, skjønt intet menneske fulgte.
Hun kom til skibet og sagde, at hun havde opfyldt kongens
anmodning. Hun kom ombord, og kongen samtalte med hende,
men kunde ikke bevæge hende til at forblive paa skibet om
natten, og heller ikke var hun at formaa til at modtage en
guld-sommet serk. Hun gik hjem, og Kagnar fortsatte sit tog. Paa
tilbageveien kom han igjen til Spangereid og sendte straks bud
efter Kraaka, som gik til Ragnars skib, men var ikke at formaa
til at skjænke ham noget yderligere kjærlighedsbevis, forend de
havde holdt ordentligt bryllup. De flk flere børn. Den ældste,
ved navn Ivar, havde ikke ben, men kun brusk i sit legeme, saa
at han ikke kunde gaa; derimod var han overmaade vis. Deres
øvrige sønner hed Bjørn, Hvitserk, Ragnvald og Sigurd; den
sidste flk tilnavnet «Orm i Øie», fordi det saa ud, som om der
laa en orm omkring hver af hans øiostene.
Sigurd Orm i Oie, hvis fødsel P. A. Munch sætter til aaret
790, flk, heder det, ved sin fars død en del af hans rige,
deriblandt hele Viken og Agder til Lindesnes. Om Sigurd Orm i
Øie ved man forøvrigt lidet.
Som konge paa Agder nævnes Haruld den granraude, Halvdan
svartes morfar. Det heder nemlig om Gudrød Vcidekonge, at han
sendte sine mænd vester til kong Harald den granraude paa
Agder for i hans navn at beile til dennes datter Aasa; men Har-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
