Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■010
i.ister og mandals amt.
Hof kan maaske ogsaa i forhistorisk tid, ligesom endnu i
tysk, have havt den mere omfattende betydning gaard.
For rigtigheden af at forstaa hov i betydningen tempel taler,
at hov i mange gaardnavne findes sammensat med en guds navn
(Torshov, Freyshov o. s. v.).
I Lister og Mandals amt kan intet tempel paavises ved
stedsnavnene. Hovsdal og Hovstol i Valle sogn er maaske
sammensatte med hof og henviser isaafald til en forsvunden gaard
Hov. Haavestøl i Spangereid sogn kommer derimod af
mands-navnet Haavard, og Hoveland i Herred, Hovtuft i Kvaas sogn i
Lyngdal o. fl. udentvil af har. I Tveid herred forekommer et Ve,
der kan betyde helligt sted, men ogsaa bosted; Helgebostad
(Hel-gibölstaör, nu her udtalt Hægbostad) forekommer paa to steder, i
Vigmostad sogn i Nordre Undal og i navnet paa Hægebostad herred,
som har sit navn af gaarden (nu præstegaard). Ogsaa Helvig
(Helga-vik) i Vanse betyder maaske den hellige vig», men kan ogsaa
komme af mandsnavnet Helgi. 1 Tonstad sogn i Siredalen findes
et Guddal. Navnet Frøislaud (eller, som det her tildels udtales,
Frøit-land) af guden Frey, forekommer i Sogne, i Halsaa sogn ved Mandal
og i Fede sogn i Kvinesdal, og Frøiland heder en gaard i Vanse, i
hvilket herred der ogsaa findes en gaard af navnet Frøisti (hvis
gamle navneform kan sees at have været Freysteinn). Derimod er
navnet Frestad i Vanse, der ogsaa har været sat i forbindelse med
Frey, anderledes at forklare (det skrives i 15de aarhundrede Fi
idestade og kommer altsaa vel af friör). Af navne, der kan henfores
til guden Ull, findes Ulleland i Fede sogn og i Hitterø sogn ved
Flekkefjord og Ullerø i Spind, straks vestenfor Lindesnes.
Narvigen i Oddernes horer ikke hid (det kommer ikke af Njord, men
af knçrr), ligesaa lidet som det ogsaa her paa et par steder
forekommende navn Frigstad.
De förste begivenheder, der omtales i oldskrifterne og er
stedfæstede i dette amt, er blanding af sagn og eventyr, saaledes
hvad der fortælles om Bagnar Lodbrok, der ægtede en ung pige
Kraaka fra Spangereid.
Om Kagnar Lodbrok selv er en historisk person, er ikke helt
sikkert; han siges at være en son af Sigurd Ring. Om Ragnar
berettes følgende eventyr fra Spangereid : Han kom en sommer til
Spangereid. Om morgenen skulde nogle af hans folk bage brød
iland, og i et lidet hus traf de en gammel hæslig kvinde Grima,
som de bad hjælpe sig. Hendes hænder var nu stive, sagde
hun, men hun havde en datter, Kraaka, der snart kom hjem, og
hun skulde hjælpe til. Kraaka var gaaet ud for at se til fæet,
og da hun saa endel store skibe i havnen, vaskede hun sig,
hvilket Grima strengelig havde forbudt hende, forat ingen skulde
opdage, hvor smuk hun var. Hun var nemlig ikke Grimas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
