Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tlOO LISTER OG MANUALS AMT.
En hel del katholske skikke vedblev at være i brog, og
mange af disse nævnes i Stavanger domkapitels protokol.
Efter Riber fulgte som luthersk bisp over Stavanger stift
magister Jørgen Eriksson, 1591—1604, som havde studeret i
Wittenberg, og som roses som en dygtig mand. Han var født i
Hadersleb i 1535. Han tog sig kraftig af kirkens og præsternes
ekonomiske anliggender, søgte at hindre indbyrdes kiv og splid
mellem præsterne, ligesom han traf bestemmelser sigtende til at
ophæve gamle katholske skikke og til at bringe de kirkelige
handlinger i overensstemmelse med ordinansen.
De ældste lutherske præster i Lister (fra omtrent 1550) kan
gjerne alle have været tidligere katholiker; ialfald tor dette
ansees for sikkert om to af dem; thi Rasmus Olafssøn i Undal (1549)
angaves i Undals ældre kaldsbog at have været præst der
omkring 20 aar (altsaa fra ca. 1530), og Michel Sehyt paa Lister
(Vanse) er vel den samme, som ved 1531 var præst i Avaldsnes
og senere af Esge Bilde bortførtes til Bergenhus; disse har fulgt
tidens strømning og har i undersaatlig lydighed bøiet sig for
kongens ordinans.
Derimod tor deres eftermænd alle være opdragne luthersk;
saaledes Christoffer Schyt, der 1561 efterfulgte sin fader i Lister,
Mads Mirhelssøn i Lyngdal (ca. 1565), Truels Holgersson i Bjelland
(ca. 1570) og vel ogsaa Claus Friis i Undal.
Paa en almindelig præstesamling eller synode for Stavanger
stift i aaret 1573 omtales, hvad der klagedes over i stiftet. Det
heder, at nogle af Guds ords tjenere med skjænk og gaver har
villet kjøbe præsteembeder, som var mere indbringende end de,
de indehavde.
Om børn, som kommer til kirken heder det, at «offuer dem
skal icke liandlis noget wden for Kirke Dorren», men de skal
komme op til døbefonten. De synes efter dette at have kristnet
borneue ude, saa at de ikke kom ind i kirken som hedninger.
Desuden forbydes det at blotte spædbørns hele krop, naar
de skal dobes, saaledes som nogensteds var skik, sommer og
vinter.
Dernæst klages der over, at mange simple folk, som staar
faddere, trænger sig sammen og vil holde paa barnet, naar
præsten læser daabens ord. Det heder, at sligt er «wnytteligt .
Videre betegnes det som papistiske ceremonier at tænde lys,
naar børn døbes, «salt vdi munden at lægge och saa at patziis».
Det sees videre, at man ansaa to faddere for at staa i
aandeligt slægtskab, og at fadderskab hindrede ægteskab
mellem faddere.
Barselkvinder indlededes i kirken med lys, og naar de
indlededes, søgte de ikke sine egne stole, men holdt sig den dag for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
