Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forhistorie.
625
it affgndiske altere», hvilket vel vil sige et helgenbillede. Dette
blev forbudt, og kvinden skulde trues med den kristue kirkes
ban, «thj hun er jo en affgudjsk menniske .
Naar en barselkvinde dode, før hun kom i kirken efter
barnets fødsel, var det skik, at en anden kvinde iførte sig den
dødes klæder og indlededes i kirken i den dødes sted, hvilket
blev forbudt paa synoden.
Følgende skikke, der blev forbudt, var i brug: Folk gik kun
til alters ved paasketider. Kalkens oploftelse under
konsekra-tionen blev forbudt ligesom klokkeringning under altergang. Foran
hver nadverdgjæst blev der holdt et haandklæde, forat de viede
nadverdelementer ikke skulde spildes. De tog hjem med sig af
altervinen for at bruge den som lægemiddel mod sygdomme.
Om brudefolk heder det, at de vil gaa til alters paa sin
bryllupsdag, men saa heder det, at de samme dag med druckenskab
blifEuer megit wskickelige», hvorfor de søndagen forud skulde
gaa til alters.
Der klages over den store « wskickelighed, som skeer wdj
deris körmøss, huilcken huer mand nødis til at holde engang
om aarit med stoer bekostning, saa at mange blitt’uer der offuer
til fattige folk, med stoer affguderij, fraatzerij, druckenskab,
mandslet oc anden Guds fortørnelse, ittem de wgudelige
sielle-bad, wdi huilke folk bader sig, læser for de døde, dricker sig
drucken, met megen anden wgudelighed och wtilbørlighed der
wdj skeer».
Præsterne har paa denne tid havt mange stridigheder med
menighederne; disse vilde ikke ofre paa de store hoitider, men især
gjorde de vanskeligheder ved at betale tiende, særlig den
fjerdepart af tienden, som kaldtes bondelodden; videre vilde bønderne
• yde forskjellig tiende, eftersom aaret var, og af laks, kvæg
og rug vilde de ikke betale tiende, og ikke heller vilde de
bringe tienden til præsten, men denne skulde hente den paa
gaardene.
1 den katholske tid deltes tienden i fire dele, til bispen,
kirken, præsten og de fattige; den sidste del «bondeluten beholdt
man i regelen inden sognet til fordeling mellem dettes fattige.
Den danske ordinans paabød, at tienden skulde deles i tre
dele, til kongen, kirken og præsten, hvilket førte til, at
bønderne i virkeligheden delte tienden i fire dele og selv beholdt
den ene fjerdedel.
De søgte ogsaa paa andre maader at formindske ydelsen.
Bønderne, hvis forfædre i sin tid havde vedtaget at betale
tiende til den katholske geistlighed, folte det som uretfærdighed,
baade at kongen bemægtigede sig en del af, hvad der var helliget
Gud, og at de dem paatvungne kjætterske præster indtog de
40 — Lister og Maudals amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
