- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
639

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIE. (55,’5

Vanses kornproduktion var tilstrækkelig til behovet, saa selv i
1812, da landets nod var størst, behøvedes, efter provst Abels
notiser i Vanse præstearkiv, ingen tilførsel af kornvarer. Kolonial-,
manufaktur- og luksusvarer var overflødig tilstede, og der herskede
ødselhed i levemaade.

Kornmangelen var imidlertid i de følgende aar meget folelig
i disse landsdele, som var vant til at faa sin forsyning med
korn fra Danmark.

Ved at skaffe sig kaperbrev flk man ret til at tage, hvad
havet bod. Man benyttede sine aabne lodsbaade som kaperbaade
og de gamle bosser, som regjeringen havde forsynet kystværnet
med, som vaaben. Mandskab havde en kaperfører let for at faa;
thi bedriften var indbringende og den eneste virksomhed, som
sjømandsstanden i hin bedrøvelige tid kunde gribe til. Der
foregik ogsaa fra de østenfor « Neset« liggende kystdistrikter og
byer en dristig kornfart paa Danmark med enkelte skarpseilende
baade. De almindelige baade, som dengang brugtes paa Lister,
var gode livbjergere i sjø, om end ikke meget skikkede til at lobe
omkap med de engelske krydsere i Kattegattet og Nordsjøen; men
de var farlige for de engelske kofEardiskibe, der traf «flau vind
nnder Listerlandet eller Neset. Mangt et rigtladet skib maatte
give sig, naar disse baade for aarer og seil kom ud fra landet,
og de 10— 15 kapergaster entrede op ad skibssiden. Sædvanligvis
var de aabne kaperbaade ikke stærkt bemandede. Skulde man
skjære ud skibe af konvoier, samledes undertiden hele smaaflaader,
der, ofte nær de beskyttende orlogsmænd, kaprede skibe ud af
konvoien og tvang disse at seile til Farsund eller Lushavn, hvilke
havne i aarene 1808—1811 stundom laa fulde af tagne
koffardi-mænd. Det gik vistnok ogsaa imellem ud over andre nationer
end den engelske; thi den danske regjering maatte ved krigens
slutning betale erstatning for opbragte neutrale skibe, navnlig
gjorde Nordamerika fordring paa erstatning. Man ved at fortælle
om folk, der paa kapertogt erhvervede sig formue. En ung lods
fra gaarden Borhaug, der intet eiede uden sin lodsbaad og nogle
fiskeredskaber, kjøbte saaledes efter nogle kapertogter i sommeren
1808—1809 fire af bygdens bedre gaarde, og den besætning af 12
mand, hvormed hans baad var bemandet, blev alle holdne folk.
En anden kaperbaad skar ud af en konvoi en armeret amerikaner,
hvis ladning gik op til en værdi af over 80 000 rd.; den
kondemneredes som krigskontrabande. Mange lignende heldige kup
gjordes fra Lushavn og Eigvaag. Adskillige sjomænd, der var
udkommanderede med de smaa kutterbrigger, som krydsede langs
kysten efter engelske konvoier, havde ogsaa anledning til at
lægge sig penge op.

Store lodder hørte dog i orlogsfarten til sjeldenhederne, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0657.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free