Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■040
I.iSTER OG MANDALS AMT.
det hændte nok oftere, at folkene kom tomhændede hjem.
Tjenesten med kanonbaadene, hvortil ogsaa mange sjømænd herfra
udkommanderedes, gav nok heller intet synderligt udbytte. Provst
Abel siger i sine notiser, at krigen var til fordel for Vanse sogns
beboere, og at store kapitaler og luksusvarer i masse strømmede
ind over kystbefolkningen, er udenfor al tvil. Men der var faa,
der reddede dem fra undergang under den stadig synkende
pengekurs, som allerede ved aaret 1810 lod de danske bankosedler
nærme sig værdien af den lap papir, hvorpaa de var trykt.
Uden kjendskab til forretningsverdenen og sedlernes stadige
synken, dyngedes dalerne op paa kistebunden i god tro. Paa denne
maade kom de ved kaperfarten indvundne betydelige kapitaler
kun for en forholdsvis ringe del befolkningen tilgode.
Hyppige ufrivillige udvandringer foretoges fra grænderne paa
det flade Listerland ligesom fra havnene Eigvaag og Lushavn ind
i de nærmestliggende heiegaarde ved rygtet om engelske
orlogsmænds nærmelse til kysten. Kvinder og born med husets rørlige
eiendele togede tilhest og tilfods i broget forvirring over
slettelandet for inde mellem heierne at søge beskyttelse mod den
formodede landgang. Her nedgrov man eller skjulte i stenurer sit
sølv eller andre kostbarheder, medens udvandrerne
sammenstuvedes omkring paa de smaa heiegaarde. Langs kysten tændtes
om natten varder ved fiendtlige krydseres nærmelse, medens
disse om dagen observeredes af telegraf vagter med tegn-telegrafer,
der forst bestod af signalflag, senere af luger med nummere,
hvortil forklaringen fandtes i signalbøger paa hver station. Disse
luger, seks i tallet, var fæstede til to ræer, anbragt paa en
mast, der var opreist ved hvert stationshus. Ved hjælp af disse
bevægelige luger foregik nu den telegrafiske meddelelse fra sted
til sted langs hele kysten. Paa Listerlandet var med omtrent
J 2 mils afstand de fire stationer: Eigvaag, Rødlandsheien,
Maberg-aasen og Graafjeldet, hvorfra linjen fortsattes nordover.
Sædvanligvis paafulgtes en telegrafmeddelelse af ordre til
kystværnet om at holde sig rede for at afslaa landgang. Den
urene kyst var imidlertid befolkningens bedste værn. og efter
haanden vænnede man sig til at modtage efterretninger om
krydsere og til at se disse under land med mere rolighed.
Den danske regjering saa med tilfredsstillelse de
vestlandske byer tage initiativet til denne krig for egen regning,
og kaperrederierne tilsagdes understøttelse med vaaben og
ammunition.
De vigtigste affærer, som forefaldt, er de førnævnte
træfninger, i hvilke briggen «Langen» deltog, men der er en hel del
beretninger 0111 kaperes, kanonbaades og kystværnets bedrifter;
særlig er disse aars kampe beskrevne af N. A. Larsen: < Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
