Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANSAND BY.
15
Trods alle regjeringens anstrengelser for at faa istand en
stor stad, var folkemængden i 17’J’2 (foruden garnisonen,
hospitalet og latinskolen) kun 3 059 mennesker, hvoraf var 24
trælasthandlere og skibsredere, 89 krambod- og smaahandlere, 25
skippere og 62 haandværkere, desuden 136 familier, som levede af
dagarbeide, og 57 indvaanere, der nærede sig ved øl- og
brændevin ssa lg samt sjøfart.
Byen synes senere i mere end et halvt aarhundrede at have
staaet stille, dens opkomst standsedes ved den omtalte ildebrand
i 1734.
Biskop Palludan skriver i 1753 :
«Kristiansand er en fattig by, i hvilken findes faa
bemidlede. De fleste er uformuende og fattige, og har jeg ikke i nogen
by, hvor jeg har været, fundet flere husarme og betlere end i
Kristiansand», og i 1758 skriver han: Kristiansand er et sær
penge-mariglende sted, hvor man vanskelig kan faa 100 rdl. tillaans,
om man havde det bedste pant at stille.»
De heldige handelskonjunkturer under den
engelsk-nord-amerikaiiske krig bragte liv og virksomhed i byen, folkemængden
var i 1781 steget til 4 200 mennesker, men var aftaget i 1785
til 3 700 og i 1791 til 3 600.
Student Andreas Eckstorm, der forlod Kristiansands skole i
1785, skriver herom:
«1 de engelsk-amerikanske uroligheder vandt stedet meget
med fragter og skibsbyggeri; dog tror jeg, at spekulationer paa
stor og hastig rigdom i disse fordelagtige dage lokkede mange til
at begynde paa kostbare entrepriser og opreise bygninger paa
projekter, som den uformodentlige fred siden næsten alle blæste
i asken. De dage var huggeres, tømmermænds og konsorters
gyldne tid. De gjorde sig rare, og de handlende maatte finde
sig deri, og antage kyndige fuskere i flæng for at udføre de
anlæg, som freden siden standsede, og de da ikke var istand til
at udføre. Imidlertid blev de ringere klasser, som drømte om
disse dages evighed og havde vendt sig til vellevnet, siden ikke
maadeligere og satte efter forandrede omstændigheder ikke tæring
efter næring; følgen for de fleste var, at de blev prakkere.
Høkerne var næsten de eneste, som man kan sige vandt noget,
fordi disse gode folk forstod at fiske i rørt vand.»
Atter blomstrede Kristiansands handel under de franske
revolutionskrige 1793—1800, og i 1801 var folkemængden steget
til 4 816 mennesker.
Kristen Pram, som var i Kristiansand i 1805, skriver:
«Her er et overordentlig dyrt levested, det dyreste i Norge,
ja vel et af de dyreste i hele Europa. Brænde er uhyre dyrt.
Samtlige fødevarer er 25—30 procent dyrere end i Kjøbenhavn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
