Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
LISTER OG MANDALS AMT.
dyrere end i selve London. De høie priser hidrørte fra den tid,
da krigen og handelskonjunkturerne befolkede Kristiansand over
det almindelige.
IjpopoUJ von Buch, som var i Kristiansand i 1807 i kapertiden,
skildrer byen som livligere, end de andre reisende gjør:
Landets fjerde hovedstad, Kristiansand, har noget helt eget
ved sig, som skiller den fra de tre andre. Kristiania, Trondhjem
og Bergen, saa eiendommelig, at den næsten ikke synes at tilhøre
Norge. Som den ligger næsten ved landets sydligste pynt, i
bunden af en herlig bugt, hvor hele krigsflaader kunde ligge
trygt for anker, er Kristiansand det bedste tilflugtssted for skibe;
som farer gjennem Kattegat. Derfor er hele Østersjo-flaader stadig
at se udenfor Kristiansand. Her finder de alt, indtil de mindste
smaating, som de maatte træuge til udbedring eller udrustning:
flinke arbeidere og raskt arbeide, saa skaden kan gjenoprettes med
mindst mulig forsinkelse, og desuden forskud, som for mange
skippere er saa meget om at gjøre. Dette har paadraget
Kristian-sand mangen spøg af naboerne, at de lever af vrag, og mere sligt.
Men dette er dog langtfra ikke den eneste næringskilde. Ingen
havn i Norge er saa livlig, ingen værfter i saa uafbrudt
virksomhed. Selv nu, da engelske krigsskibe i truende nærhed skulde
synes at standse al handel og samfærdsel sjøveien, selv nu lyder
hammerslag uafladelig i vore ører. Her er det paabegyndte skrog
af en kaper eller kutter, der et andet liggende paa siden, indhyllet
i dampskyer fra tjærekjedlerne. Alle skibsfornodenheder er her
saa let tilgjængelige som ingen andensteds i Norge. I de ovre
dalforer af Østre-Agder, Mandal og Raabyggelagen vokser ekeskoge
i mængde, og hvad fædrelandet ikke selv kan yde, kan let faaes
med de forbiseilende skibe. Her bygges da ogsaa de fleste skibe,
som Kristianias og Drammens kjøbmænd bruger til sin
trælastudførsel, og Kristiansands skibe har længe staaet høit i ry. Byens
egen udførsel af planker og bord er derimod forholdsvis ringe;
dog staar der nogle sagbrug ved Toridalselven. Paa grund af den
livlige forbindelse med udlandet finder en her saa mange
smaating baade i det ydre og i levevis, som snart minder om England,
snart om Holland eller Tyskland, saaledes paa torvet en vældig
hollandsk vindmølle som et taarn op i luften, og som sammen
med kirken gjør tjeneste som et landemærke. Byen tæller nu
4 787 mennesker, foruden de fremmede.
Ved færden udover fjorden fik vi forst se, hvor godt der
var sorget for byens værn. Midt foran byen laa svømmende
batterier paa færger, andre batterier paa Lagmandsholm, to eller
tre paa knauserne paa Osterøen nær ind til havnen og flere langs
stranden paa begge sider.»
Under krigsaarene fra 1807 havde Kristiansand vel en del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
