Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75 I.ISTKH G(i MANDALS AMT.
bygning; udførselen bestod mest i trælast, bark. graasten og
sten-mose, men især fiskevarer.
I 1825 havde Flekkefjord 798 beboere, hvoraf (i
embedsmænd, 24 kjøbmænd, 24 skippere, 7 haandværkere med og 35
uden borgerskab, 45 sjøfarende, 50 daglønnere, 73 tjenestefolk
og 38 fattige.
I tiaaret 1825—18.35 tog Flekkefjords udvikling fart. Der
faldt i dette tidsrum et overordentlig rigt sildefiske i fjordene
udenfor. Samtidig hermed dreves livligt skibsbyggeri, og handel
og skibsfart øgedes betydelig.
I 1823 havde stedet 21 skibe paa 488 Vs kommercelæster;
i 1835 var tonnagen gaaet op til 17191/a kommercelæster, for
delt paa 69 fartoier.
Indbyggerantallet var i nævnte tiaar steget fra 798 til 1 276
Den gode tid varede kun kort, og det haab, som indvaanerne
nærede om, at byen skulde blive en af Norges store byer, svandt
med silden, som i 1838 næsten helt blev borte fra denne del
af kysten. Aaret i forveien havde der været et rigt fiske.
Der var lagt ikke lidet i udrustning og materiel, nye salterier
og lignende, særlig i de sidste aar, og følgen var en meget
trykket tilstand.
Da var det, at Anders Beer begyndte garveridriften i Flekke
fjord. Et af sine« større salterier flyttede han fra Silnes (ved
Abildsnes) op til Tjørsvaagstranden, hvor der var vandkraft, og
her oprettede han Flekkefjords förste garveri i aarene 1840 —42.
Driften omfattede en tid baade fedtlæder, bindsaalelæder og saale
læder, og arbeidet lededes af tre fra England indkaldte mestere.
Senere tilvirkedes udelukkende saalelæder, og driften gik godt
og udvidedes.
Anders Beer anlagde ogsaa oljemolle, melmølle, tobaksfabrik
og et stort bageri, bekjendt for sine hollandske peberkager.
Snart kom der flere garverier til, først Aarenes narreri og
mulle ved Drangeid, oprettet 1853, Dalens garveri, og mølle,
oprettet 1H57, Flekkefjords garveri ved Loge, anlagt 1859, samt senere
Fossens garveri ved Sælurfossens udløb, anlagt 1866.
Disse fem etablissementer gjorde Flekkefjord til landets
vigtigste garveriby.
Afsætningen og fortjenesten var i 60—70-aarene udmærket,
og Flekkefjords saalelæder var vel renommeret baade i vort land
og i Sverige, hvortil afsendtes flere ladninger.
1 1874 til 1875 sank konjunkturerne, og saalelæderet faldt
i pris samtidig med, at det amerikanske produkt kom ind i
markedet. Driften gik da i flere aar med tab.
En tid aftog driften, men i de senere aar er den delvis
gjenoptaget. Fossens garveri blev nedlagt, Flekkefjords garveri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
