Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLEKKEFJORD RV.
blev omdannet til uld varefabrik, og Dalens garveri ved Drangeid
er flyttet til Tjørsvaagstranden og bygget op sammen med Anders
Beers forrige garveri.
Aarenes og Dalens garverier har i senere tid forøget sin
produktion.
Prins Carl var det første dampskib, som anløb Flekkefjord
i 1834, da prins Oscar (senere Oscar I) besøgte stedet.
I 1837 begyndte Constitutionen en slags kystrute mellem
Kristiansand og Trondhjem et par gange om aaret. De første
gange anløb den blot Kirkehavn og Abildsnes, saa kom den helt
op til Flekkefjord, første gang for østgaaende.
Fra 1841 gik Nordkap» i regelmæssig rute og anløb da
Flekkefjord to gange om maaneden, en gang for nord- og en
gang for østgaaende.
Nu har byen en ganske god forbindelse med udenverdenen.
lii rutegaaende dampere anløber ugentlig stedet, foruden et par
smaa fjordbaade, som byen har sat igang.
Flekkefjords handelsborgere sorterede til 1842 under
Kristiansands magistrat, hos hvilken de erholdt sit borgerskab, og til
hvilken kjøbstad de havde at erlægge sin næringsskat, men i
1842 blev Flekkefjord selv kjøbstad.
Lov om kjobstadsrettigheder for ladestedet Flekkefjord fik
sanktion den 8de august 1842.
Samtidig med Flekkefjord søgte Mandal om at blive
kjøbstad, men da andragendet indeholdt visse betingelser, som at der
ikke paalægges stedet at have nogen læge, at der heller ikke
paaiægges det at svare nogen husleiegodtgjørelse til præsten ,
blev kongelig proposition ikke fremsat.
Flekkefjord var ikke repræsenteret paa storthinget i 1842.
Kjobstaden Flekkefjords fforste repræsentant paa storthinget
var sorenskriver Gartuann i 1845.
I)en nuværende postvei anlagdes i 1836, og Flekkefjord fik
eget postkontor. Før var der en ridevei, ad hvilken posten
befordredes paa hesteryggen, og denne ridevei gik ikke nedom
Flekkefjord, men fra Fede videre nordover gjennem Gyland sogn.
Flekkefjords telegrafkontor blev oprettet 1857.
I 1865 blev det offentlige distriktsfængsel færdigt.
Byen havde en større brand 24de april 1878. Fjorten
vaaningshuse brændte, foruden udhuse og pakboder.
Havn. Indsejlingen til Flekkefjord er lang, men noksaa vakker.
Kommer man ind Listerfjorden forbi Varnes Jyr, ligger i øst
den lille FAdsfjord, der gaar ind til Listeid; mod nordøst er her
synlig et langt stykke af Fedefjorden. Man gaar mellem Hitterø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
