Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVHKBØ HKHHKU.
157
Udsæd og avl pr. m a a 1 samt foldighed i Øvrebø:
Udsæd pr. maal. Avl pr. maal. Foldighed.
Rug. ... 17 liter. 1.36 hl. 8
Byg. ... 45 » 2.25 » 6
Blandkorn. . 58 » 3.20 » 6 & 7
Havre . . 75 » 5.25 » 7 å 8
Poteter. . . 155 » 12.4 7 a 8
Udsæd af græsfrø pr. maal var i 1900 angivet til 15 kg.
og avl pr. maal 320 kg. ho.
Stallemodalen, i den sydvestlige del af herredet, og
Homme-yaardine, nogenlunde i midten af herredet, er udsat for nattefrost
om vaaren, saa at kornet, straks efterat det er spiret frem,
tager skade. Nattefrost paa høstkanten i de saakaldte jernnætter
pleier sjelden gjøre skade undtagen paa potetgræsset. Man
soger derfor at sætte poteter oppe i bakkeheld, hvor de er mindre
udsatte for frost. Bygget er almindelig skaaret, naar jernnætterne
kommer, og havren er saa haardfør, at den sædvanlig ikke i
nævneværdig grad skades af disse.
I senere aar er kun lidet nyland ryddet. Dyrkning og
avl af engfro er almindelig. Brugen af forbedrede redskaber og
maskiner er blevet almindeligere; antallet af rn eie- og slaamaskiner
var 26 i 1900 og desuden I saaniaskine.
I den sidste tid er afgrøftning og drænering blevet lidt
almindeligere.
Herredstyrelsen har anslaaet værdien af 1 maal jord
til 100 kr. og omkostningerne ved rydningen af
1 maal til 50 kr.
Større sammenhængende udyrkede strækninger egnede til
dyrkning er der neppe, men næsten til hver gaard ligger mindre
strækninger, som ofte er vel skikkede for dyrkning. Der er
baade myr- og bakkejord.
Megen jord ligger udyrket af mangel paa gjødningsstoffe, og
dels mangler kapital og foretagsomhedsaand.
Hjem m e li a v n e n e er i almindelighed tilstrækkelige.
Egentlige fjeldbeiter eller fjeldslaatter er der ikke, men mange har en
eller flere myrer paa aasryggene, hvor de hvert aar slaar nogle
læs myrhø til hjælp for vinterfodringen. Finnvolde og finnsteer,
hvor folk slaar det saakaldte <■ finnhøi», er her lioksaa mange af.
Folk ligger paa heierne for at slaa, men de sætrer ikke
med buskapen.
Husdyrhold samt f j æ r k r æ i Øvrebo i I 900 :
Heste........... 74
Storfæ...........750
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
