Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 58
I.ISTKH OG MANDAI.S AMT.
Faar...........21 2
Gjeter......................2
Svin...........41
Høns...........301
Bikuber....................17
For omkring 20 aar siden var kvæget mest stedegent, men
nu er det blandet, især med telemarksr: icen, tildels ogsaa med
lyngdalsracen og setesdalsracen. Ganske enkeltvis er ogsaa
air-shireraeen kommet ind.
I det hele taget er kvægbestanden i senere aar betydelig
forbedret, men dette kommer mindre af de indførte racer end af
en mere fremskreden sands for og flid med opdræt af kvæg, og at
et forbedret kvægstel i det hele er indtraadt.
Der sælges lidet kvæg. Opdræt og salg af heste er tiltaget
lidt, men der kjøbes heste til bygdens forsyning. Faareholdet
og salg af faar er aftaget meget, men svineholdet er tiltaget.
Der sælges lidet kjød og flesk. Melkeproduktionen er
tiltaget, og salg af melk er af betydning.
Der sælges en del smør og ost.
Øvrebø meieri begyndte i 1898. I 1900 indveiedes
245 331 kg. melk, hvoraf produceredes 97 839 kg. smør. Der
benyttes skummemaskine, og vand anvendes som drivkraft.
Samhold meieri begyndte i 1900. I 1900 indveiedes
118 173 kg. melk, hvoraf produceredes 4 924 kg. smør og
13 130 kg. ost. Skummemaskine benyttes, og damp anvendes
som drivkraft.
Skog. Der vokser mest furu, noget birk og asp og endel
ek og gran. Der findes ogsaa or, lind, ask, hassel og lidt alm
og barlind.
Paa mange steder er furu- og granskogen noksaa væksterlig.
Birkeskogen og ekeskogen er mindre frodig.
I bygden i Øvrebø er i egnen om gaarden Øvre Reiersilal
taalelig frodig furuskog, der udbreder sig til begge sider af det
herfra i sydvestlig retning udgaaende dalføre, medens de i ost
parallelt med postveien løbende betydelige aaser nu er at regne
for afskogede; haardt medtagne er for en større eller mindre del
de øvrige mellem ovennævnte dalføre og Sangeslandselven
liggende skoge.
Furuen i glisen bestand fortrænges af løvskogen; birken
tiltager i udbredelse i samme grad, som hin forsvinder.
Medens furuen huggedes over store strækninger, lod man i
almindelighed løvskogen, der har en rigere froafkastning og er i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
