Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØVREBØ HERRED. 172
besiddelse af rodskudsevne, blive staaende igjen, da den tidligere
kun sjelden med fordel lod sig afsætte herfra. Med lovskog er
man derfor ogsaa i regelen forsynet.
De almindeligst forekommende løvtræer er birk, asp og ek:
birken benyttes til næver og barkflækning og veden for en del
til tøndestavfabrikation. Aspen, der næsten kan siges at være
den mest udbredte løvtræart eller i det mindste kommer birken
i hyppighed meget nær, var før af ringe værdi; bladene og
barken benyttedes for en del til kreaturfoder. Den betragtedes før
som et rent skogukrud, medens den nu bar værdi som materiale
til fyrstikfabrikationen. Eken drives saagodtsom udelukkende paa
barkflækning.
I egnen omkring Sançjeslandsvatn samt det herfra udløbende
vasdrag er noksaa betydelige naaleskoge, hvoraf den langs
sydsiden af vandet løbende skogli paa enkelte steder er stærkt
opblandet med ek. Skogen fortsætter opefter lien indtil de øverste
dele af aaserne, der hæver sig mellem Sangeslandsbygden og
Hommegaardene, medens der i egnen ovenfor sidstnævnte brug er
løvskog. Hvor Sangeslandselven svinger i nordlig retning, tager en
af sognets bedste furuskoge sin begyndelse; den ligger paa
østsiden af elvefaret og fortsætter parallelt med samme indtil
Løinim/s-ratn samt strækker sig paa den anden kant eller ostover indtil
henimod det paa grændsen af Vennesla liggende Kjaavatn, hvor
tidligere den store Drivenesskog, hvoraf nu rester findes tilbage,
stødte til.
Landet søndenfor Sangeslandselven bestaar afvekslende af
Hade sletter samt bratte, ulændte fjeldknauser, hvor der vokser
furuskog, mer eller mindre stærkt hugget.
Blaafjeld og den herfra i vestlig retning gaaende
fjeldstrækning er paa vestkanten bevokset med furuskog, der er væksterlig,
ligesom skogbunden er gunstig for skogens foryngelse.
Vestenfor det dalføre, hvori Setesdalsveien gaar, eller i syd
for den saakaldte Kirkebygd er landet gjemiemfuret af
forsænkninger, skilte ved mellemliggende aaser; bunden af disse
forsænkninger optages jevnlig af smaa tjern, og aaslierne omkring
er i regelen skogklædte.
Det fra Hægelandsvatn (i Øvrebø) udløbende bækkefar
strømmer sydlig og forenes nede ved mundingen af Stallemodalen med
Søgneelven.
Vandet er omgivet af skoglier; skogene er jevnt udtyndede
og ikke synderlig væksterlige; de staar i forbindelse med
Stalle-modalens skoge, der ogsaa vokser opefter låve aaslier paa begge
sider af dalen.
Søgenelvens dalføre adskilles atter fra Gumpedalen ved en
aasryg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
