Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 222
I.ISTER OG MANDALS AMT.
heroede paa skibsfarten og den norske handel. Landskrones
privilegier ophørte helt med Skaanes afstaaelse til Sverige 1 (>58.
Andre forsøgte imidlertid ogsaa at drive handel i Mandal, og
derved opstod konflikter med Landskrones borgere. I 1553
forsøgte tyskere at trænge sig ind i Maudal; 1569 klagedes heftig
fra Landskrone over en Morten Baad, fordi han, der havde
nedsat sig i Mandal, drev handel, kjøbmandskab og fiskeri der
Trods kongebrev til lensherren, Erik Brockenhuus, om at forsvare
Landskrones borgerskab i dets ret, var Morten Baad fremdeles i
1578 bosat i Mandal, og i 1584 gjentoges klagen over ham fra
Landskrone, og ny henvendelse skede fra regjeringen til Henrik
Brockenhuus.
Af samtidige optegnelser fra 1584 af en fyensk præst,
Christiern Brun, meddeles følgende oplysninger om laksehandelen fra
Norge, og der sigtes nærmest til Mandal:
«Nota. Der gaar 28 Bismer Pund udi Norrig udi en heel
Tønde, naar man salter den der, og fordi at vor Bismer Pund
her i Danmark er noget større, da er det vel tilsammen regnet
efter vor Bismerpund, vi have her i Danmark, 24 Pund, som
gaar i en Tønde.
Item af disse norske Bismerpund kan man faa fem Pund
for en Daler, thi de Norske sælger saadan Fisk i Pundetal.
Morten Baad i Norge, som er skipper, der seiler aarligen
i Tydskland og andensteds med norsk Gods, han førte et Aar
henved 14 Læster saltet Lax af Norrig og i Tydskland og fik
for hver Tønde 14 gamle Daler.
Naar de Naarske nu sælger Spegelax, da sælge de dem
efter slig Vilkaar, som nu sagt er.»
Efter dette har samme Morten Baads forretninger ikke været
saa ganske ubetydelige. (L. Daae.)
Omkring Mandalselvens munding har der været en by i 1580,
thi i «Den norske Sø», forfattet 1580, nævnes Mandal blandt norske
byer, og bogen klager i de stærkeste udtryk over det usædelige
liv, som her førtes, men om denne by har ligget netop der, hvor
Mandal nu ligger, er vel tvilsomt.
Landskrone fik under 0te juli 1560 sit privilegium paa at
drive kjøbmandskab paa Mandal fornyet; den gang var losse- og
ladestedet imidlertid vistnok ved Hartmark, længer øst, og
det nuværeude Mandal var rimeligvis da ikke noget ladested.
Siden kom ladestedet til Spisbo ved Mandalselvens udløb, nær
havnen Risøbank, og det sted blev kaldt Vestre Risor. Senere
lagde de danske sine fartøier op i elven.
De danske boder i Mandalen eller Buane, det vil sige det
egentlige Mandal, er dog neppe ældre end den første halvdel af
det 17de aarhundrede. Stedets opkomst paa dets nuværende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
