Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MANDAL LADESTED. 2.’i5
tomter antages at staa i forbindelse med en forandring i
retningen af Mandalselven ved udløbet, der fandt sted mellem ltiOO og
1690 (og rimeligvis før 1640).
I et manuskript af 1775 af sognepræst til Holme og Mandal,
Jacob Schavland, «Efterretninger om Laxefiskerierne i Mandals
Elven , heder det, at det sted Nodholmen, som og skrives
Nød-holmen, er just det samme sted, som nu kaldes Kastellet.
Nødholmen kommer af nød — kreaturer; elven havde for sit udlob
paa vestsiden af Nødholmen; dette udløb er nu ganske tilstoppet
af sand; denne holme eller det, som nu kaldes Sand-Tangen, var
forbundet med Skinsneslandet, og Skinsnes kreaturer søgte hen
til dette sted om sommeren. Da der under krigen med Sverige
1709—1720 sværmede svenske kapere i sjøen og her ved landet,
lod Mandals indvaanere, især Tørris Christensen, plante nogle
kanoner paa dette sted for at hindre kaperne i at komme op i
elven; siden er stedet blevet kaldt Kastellet. Elvens løb er
forandret mellem 1600 og 1690; men hvilket aar det er skeet, ved
nu ingen. Videre heder det: «Det Stykke fra Sand-Tangen hen
mod Hofde, som er et Bjerg, kaldes Søsanden. Elven har fordum
haft sit udløb ved og østenfor Hofde.»
Det synes efter dette at være saa, at Mandalselven tidligere
ikke har gjort den bøining mod syd, som den nu gjør ved
Mandal by, men har fortsat i retning mod vestsydvest, thi, hvis
kreaturerne fra Skinsnes, som ligger paa elvens venstre side,
kunde gaa over til Nodholmen eller Kastellet, som nu ligger paa
elvens høire side, saa har elven ikke gaaet der, hvor den nu
gaar, mellem Kastellet og den del af Mandal, som kaldes Mai ni
-oen, der ligger paa Skinsnes grund, og da har den ikke kunnet
tage nogen anden vei end mod vestsydvest.
Det nye eller forandrede elveløb var betydelig dybere og
gjorde det muligt for skibe at seile op i selve elven. Mindre
skibe, som slupper og lignende, kunde efter ældre folks sigende
indtil første halvdel af det 17de aarhundrede seile op til Øvre
Møll, omtrent 1 mil fra elvemundingen. Dermed var
betingelserne givne for opkomsten af et ladested omkring elvens nye
udløb, med andre ord paa det nuværende Mandals tomter.
Stedet kom paa denne maade i forbindelse med dalens
beboere, og sjøboder opførtes ved Halsaa kirke.
Stedet nævnes i toldforordningerue af 1691, 1732, 1762 og
1768 under benævnelsen «Mandal eller Danske Boder (og) Kleven .
I begyndelsen af det 17de aarhundrede byggedes her
vaa-ningshuse, og for Kristiansands anlæg var her et toldsted.
Amtmand Holm mener, at allerede ved 1640, da Hans
Simonsen nævnes som toldforvalter i Mandal, var toldstedet flyttet fra
Snig til «de danske boder».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
