Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 LISTER OC. MANDALS AMT.
i ældre jernalders sidste tid, snarest vel henimod aar 700. Fra
samme gaard haves flere andre fund fra ældre jernalder. Fra
Aagedalsstrand haves ogsaa et rigt fund fra samme tid med
spille-brikker, betalingsring af guld m. m. Det vigtigste af yngre
jern-aldersfunderie er ligeledes gjort paa Aagedal.
Bjelland kirke, 116 m. o. h., er en korskirke af
tømmer, opfort 1783, med 325 siddepladse.
Bjallands kirkja var Bjelland hovedkirkes gamle navn. Aaseral
sogn blev fraskilt som eget præstegjeld ved resi. af 30te juli
1856 og 13de oktober 1857.
Hovedveie. Hovedveien gjennem Mandalsdalen passerer
Bjelland fra Laudal grændse ved Hankenes indtil Grindum
grændse ved Kollungtveid. Fra Haukenes folges Mannflaavatn og
et sidedalfore vestenfor Mandalselven til Bjelland kirke, herfra
vestre side af vasdraget til henimod Homme, hvor veien paa en
større indklædt sprængværksbro af træ med 2.6 m.s kjorebredde
føres over paa vasdragets østside, der senere folges til Aaseral.
Veien er siden 1876 anlagt som chaussee med største stigning
1 : 25 og kjorebredde 3.8 m. med enkelte indskrænkninger.
Længden udgjør 20.2 km.
Af hovedveien gjennem Undalen ligger et stykke langs
Nedre Øidnavatn, nemlig fra Nordre Undal grændse ved
Oidnes-klev til samme herreds grændse ved Aagedalsstrand inden
Bjelland herred. Veien er anlagt som chaussee med bredde 4 m. og
kun ubetydelige stigninger; længden udgjør 2.2 km.
Den samlede længde af Bjelland herreds hovedveie bliver
saaledes 22.4 km.
Andre rodelagte kjøreveie. Skjønt Bjelland maa
siges at have sit tyngdepunkt i Mandalsdalen, bor dog en storre
del af befolkningen spredt dels paa heierne, dels over i Undalen,
hvorfor der til forbindelse mellem herredets forskjellige dele
kræves et stort antal bygdeveie. Skjønt der i den senere tid
er anlagt flere saadanne, kan dog veinettet endnu ikke ansees
tilfredsstillende, idet særlig en del af bygderne paa vestheien
dels maa undvære rodelagt vei, dels nøie sig med meget
utidsmæssig saadan. Følgende bygdeveie haves :
1. Fra chausseen ved Hankenes nær Laudal grændse en
veistump østover til færgestedet ved Mannflaavatn (kfr. bygdevei
nr. 1 i Finsland). Veien er uden stigninger med bredde 2.8 m.
og længde 0.5 km.
2. Fra chausseen ved Kleven søndenfor Bjelland kirke
gjennemgangsvei vestover til Aagedalsstrand ved den undalske
hovedvei (hovedvei nr. 2). Denne vei, der benævnes
Glaabe-veien og er anlagt ved naturalarbeide før 1850, er overordentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
