Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
I-ISTER OG MANUALS AMT.
bestand, og rodgrene af en stubbe ligger over stammestubben af
en anden, saa de kan ikke have vokset samtidig. Under
stub-berne ligger et 0.6 m. tykt lag sumpgræsmyr paa bunden.
1 bundlaget er et sted fundet enkelte eketræstubber, i regelen
lidt lavere end furustubberne eller næsten paa den faste bund.
1 bugten mod Mabergs indmark er dybden fra overfladen
2.5 m.; her staar mange svære rodstubber af ek og furu.
Mod øst ud for en grusbanke af Maberg er dybden 4.4 m.
Profil her viser øverst seirpustorv med lidt mose 1.5 m., dernæst
sumpgræstorv 2.4 m. og ved bunden dynd med kiselguhr 0.5 m.,
tilsammen 4.4 m.
Især paa myrstrækninger mod Maberg, Skeime og Nordhassel
har torvskjæringen foregaaet paa en mindre hensigtsmæssig maade;
der optages en torvgrav hist og her i myren, som ikke er givet
ordentlig vandafløb, eller der optages en række torvgrave et aar
paa et sted og et andet aar paa et andet sted. Tildels er myren
udstykket i saadan grad, at ordentlig benyttelse er næsten umulig
gjort. 20—30 opsiddere paa en gaard havde for den offentlige
udskiftning indtil 50 forskjellige torvteige hver i den som udmark
til gaarden liggende del af myrstrækningen.
Undersøgelsen viser, at myren som regel øverst bestaar af
et 1—2 m. tykt lag af hjønskjæg- og myruldtorv, der er moden
til brændtorv. Naar undtages nogle bugter af myren, hvor star
er fremherskende, er dette lag udbredt over hele myren, om det
end nogle steder næsten ganske er bortskaaret som brændtorv.
I den nederste del af laget, eller paa det underliggende lag,
findes paa de grundere strøg af myren svære rodstubber af furu
og tildels ogsaa af ek.
Hvor dybden er mindre, hviler dette lag paa den faste bund;
men over meget større strøg hviler det paa et skogmyrlag af
forskjellig mægtighed, fra nogle decimeter til 1—2 m.
Dette lag hviler paa den faste bund; men tildels paa
sump-græsmyrlaget, som indtager de dybeste strøg af myren.
Brændtorv herfra er god, men noget usammenhængende.
Torvstykkerne fra torvgraven knades derfor lidt og tilklappes
med hænderne og gives en afrundet form, hvorpaa de udlægges
til tørring. Stykkerne hænger nu bedre sammen, tørres lettere
og danner en god brændsel, der halvveis ligner æltetorv.
Til lagets dannelse har antagelig en liel række planter
deltaget. Lovskogrester og furustubber forekommer, men mest
almindelig er rester af birk, dernæst or og paa enkelte strøg ek;
enkeltvis findes hasselnødder, og paa et sted saaes aspestaminer.
Over den dybeste del af myren, eller hvor bunden har
nogen forsænkning, er som bundlag udbredt et sumpgræsmyrlag
af indtil 3 m. mægtighed. Myrmassen her er et væv af trevler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
