- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
411

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VANSK HERRED.

411

efter sumpplanter, hvoriblandt de leddede rodstokke af tagror og
padderok samt fro af potamogeton m. fl.

Laget er kun lidet fortorvet, men anvendes til brændtorv.

Ved bunden og især mod udløbene er tilblandet en del dynd
samt noget kiselgulir.

Myrens historie er maaske denne: Først var der nogle tjern
af 1 meters dybde. 1 og omkring disse tjern voksede vand- og
sumpplanter, som fyldte tjernene og hindrede vandets afløb.
Myrens lavere omgivelser og høiderne var bedækket af skog.
Krat af birk og or med flere træer trængte ud over de myrede
flader, hvor formuldningen hindredes ved fugtigheden, og der
ophobede sig et lag af skogjord. Omsider trængte ek og især furu
sig ind paa dette felt, skogjordlaget tiltog i mægtighed og bredte
sig endog udover visse strøg af sumpene. Ved sumpenes vækst
i liøiden blev der noget fald mod udløbene, og omsider blev
fugtigheden for liden for de egentlige sumpplanter, rør, padderok
o. s. v., men var stor nok for myruld og bjønskjæg. Disse
udbredte sig da først over de fyldte sumpe og over den paa de
omgivende flader dannede skogjord. Og da denne vækstmasse
holder bedre paa fugtigheden end skogjord og græsmyr, døde de
staaende træer ud, og bjønskjæglaget dækkede skogjorden. Dette
lag fortsatte sin vækst, indtil myren blev saa tør, at lyng
indfandt sig, og der dannedes et lyngjordlag, som afsluttede
myrdannelsen.

Et større antal husholdninger henter sit brændsel fra denne
myr, og den ofte mindre hensigtsmæssige behandlingsmaade af
brændtorvmassen har bevirket, at store strøg af myren er temmelig
blottet for brændtorv, og inden en ikke meget fjern fremtid vil hele
strækningen være udtomt.

Tjørvemyren ligger øst for gaarden Tjørve og nordvest for
Hellemyren, skilt fra denne ved en lav grusbanke; den har
udløb mod sydvest, og dens areal udgjør 1850 ar.

Antagelig i/b af myren er skaaren, og brændtorven borttaget.
I de gjenstaaende dele er dybden 1—2 m.

I de gjenstaaende torvbanker er massen en blanding af
græsmyr, antagelig star, og mose samt kviste og krataffald ; ved
bunden er skogmyr.

Torvmassen, især bundlaget, er saa lidet sammenhængende, at
den er mindre bekvem som stiktov, meu brændeværdien er ikke
ringe.

Paa denne myr var der sommeren 1894 en myrbrand;
der var lobeild i den tørre overflade, og den paa tuer
staaende lyng ødelagdes. Tildels havde den trængt nogle decimeter
ned i myren.

Undergrunden er det almindelige, ikke ufrugtbare egnens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free