Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANSK HERRED.
417
Hvorfra havnen har faaet sit navn, Lushavn, som er dens rette
navn, vides ikke med sikkerhed, men sandsynligvis har den faaet
navnet af det lille trange sund, som nu kaldes Sundet; dette er en del
af havnen, og et fartøi kan ligge der med land paa begge sider.
Lushavn skulde efter dette egentlig være navn paa denne del af havnen
og er brugt spottende til at betegne, hvor liden plads der var paa
dette sted, ligesom navnet Lüsakaupangr for den gamle kjøbstad
Kaupanger i Sogn vel har taget hensyn til, at byen var liden og ubetydelig.
At Lushavns egentlige navn skulde være Luciehavn, er neppe
rigtigt.
Paa Hamm artlus, det gamle Unn ar dys, ligeledes i Vanse, der
hvor Magnus Erlingsson laa i 1184 med sin flaade, er der paa
lignende vis en liden kjeile, og de gamle synes at have yndet deslige
smaa havne, hvor de kunde ligge skjult og vel fortøiet med taug i
land til begge sider, men deres skibe synes ikke at have været store.
Lushavn havn dannes af fastlandet og øen Sandøen straks
søndenfor Eigvaag. Sjøvinden staar temmelig stærk ind. Med
alle vinde fra vestnordvest igjennem nord til østsydøst kan man
komme ud herfra, og skibe, som ikke stikker over 12 fod, kan
gaa igjennem flere lob og benytte mere vestlige vinde. I
krigs-aarene havde Lushavn betydelige indtægter ved kaperier.
I 1825 havde stedet 27 huse med 180 mennesker i 31
familier. I 1900 var der 33 huse med 130 indbyggere.
Ved Lushavn toldstation er et enetages vagthus af tømmer,
af fladeareal 5.38 rø.2, opført i 1847.
I)e bedrifter, som i kapertiden er udførte fra Eigvaag og
Lushavn, er berørte tidligere (bind I, pag. 641 og følgende).
Lister eller Gunnarshaug fyr er før omtalt (bind I, pag. 542
og 544), det er oprettet i 1836, først som blinkfyr, siden opførtes
i 1852 endnu 2 fyrtaarne, og alle 3 gjordes faste; endelig
ombyggedes fyret i 1873, og nu er her igjen kun ét fyrtaarn.
Vames fyr er et fast ledfyr og sees først, naar fartøiet er
fri af Listergruuden.
Vanse herreds matrikulskyld er 1514.10 mark.
Vanse herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 125
gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld
havde en gjennemsnitsskyld af 12.11 mark.
Ved udgangen af 1890 var herredets gaardsnummere delt i
1240 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved
folketællingen i 1891 var samlet i 981 selvstændig beboede brug, hvis
gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var 1.54 mark.
Ved udgangen af 1895 var antallet af særskilt skyldsatte
brug 1323, og ved udgangen af 1900 var antallet af særskilt
skyldsatte brug 1445 med en gjennemsnitsskyld af 1.05 mark.
27 — Lister og Mandals amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
