Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
I-ISTER OG MANUALS AMT.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter de officielle
statistiske beregninger for Helvig thinglag: i 1891 -95 2 441 kr.,
i 1893—97 2 461 kr., i 1895—99 2 386 kr.
Efter den officielle statistiks inddeling af de selvstændig
beboede brug i 1891 havde i Vanse herred:
111 brug en matrikulskyld indtil 0.50 mark, 210 brug en
matrikulskyld fra 0.51 til 1 mark, 586 brug en matrikulskyld fra
1.0] til 3 mark, 62 brug en matrikulskyld fra 3.1)1 til 5 mark,
9 brug en matrikulskyld fra 5.01 til 10 mark, 3 brug en matri
kulskyld fra 10 til 20 mark.
Der er matrikulforteguelse for Vanse fra 1668 og 1723. Af
disse sees, at gaardbrugerne paa Lister i 1668 for størstedelen
var leilændinger, men i 1723 eller 55 aar senere var mange
blevne selveiere.
Meget jordegods var i ældre tid samlet under de adelige
sædegaarde Huseby og Hananger, som senere omtalt.
En stor del af Listerlandets jordegods gik allerede tidlig
over i kirkens og klostres eie. Især var det det mægtige Munkeliv
kloster i Bergen, som fik store eiendomme her. Dels ved kjøb,
dels som gaver, sjælegaver, sjælebot, fik klosteret Øvre Skeirne,
Nedre Skeitue, Borhaug, Ore, Aamdal, Reis vold. Kotland, Høiland,
Raastad, Halland, Straumsland, Kjørvigen, Øihovden, og Nøringskor. Ved
reformationen tilfaldt klostrenes store jordejendomme staten, og
1651 bortbyttede kong Fredrik III ovennævnte Munkelivs gods
paa Lister til Volkvart Brodersen Riisbrich, som boede paa Gravdal
i nærheden af Bergen.
Ved mageskiftet mellem kongen og Volkvart Brodersen kom
disse mange gaarde i privat mands eie, og der aabnedes adgang
til at sælge gaard for gaard til de leilændinger, der som
bygsel-mænd brugte gaardene.
Fra 1821, da lov om salg af det beneficerede gods udkom,
gik overdragelsen hurtig og regelmæssig.
Vanse præstegaard har været gjenstand for reduktiou efter lov
af 19de juni 1882, men reduktionen er endnu ikke helt
gjennemført. Gaardeus tidligere skyld var 19.09 mark, dens
nuværende er 16.95 mark. Efter reduktionens gjennemførelse vil
hovedbruget faa følgende arealer:
Dyrket mark......6.75 ha.
Eng og slaatteland .... 5.03 »
Udmark........43.10 »
Tilsammen 54.97 ha.
Embedsgaardskommissionen udtalte, at den nævnte
udmark-strækning ikke vilde blive foreslaaet frasolgt præstegaarden, da kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
